Det er efterår. Og dagene i sidste uge, med sol og blå himmel synes langt væk, nu er det regn, rusk og våde sko. Ikke min favorit vejrudsigt, men alligevel passer det vel til årstiden.
Haven er i hvert fald enig med kalenderen og er på vej i hi. Der er ikke mange blade tilbage på frugttræerne og frosten tog i den grad pynten af mine dahlia. De har ikke givet særlig mange blomster, men har stået kraftige og grønne, og det kan også noget i en ny og åben have 🙂
At bo i Jelling er ensbetydende med at historiens vingesus ind imellem når en 🙂 Og således forleden, hvor en ny legeplads blev indviet på fornemste vis. Med prominente gæster og talere, børnehavebørn og vikingefolk – og kaffe og kage til alle gæster. Og tillige i det smukkeste efterårs vejr.
Projektet med den mytologiske legeplads har været undervejs i flere år, og er et led i flere projekter med rod i Hærvejens betydning og de historiske personer, der knytter sig til egnen.
Så nu er der en legeplads med Fenris ulven, Midgårdsormen, Odins to ravne og et fint vikingeskib. Alt sammen bygget sådan, at det indbyder til aktivitet for både store og små.
Christine og jeg var forbi i går, og vi gik på stolper og hun kravlede op og ned af det hele.
Jeg synes ofte legepladser er lidt kedelige – men det hjælper lidt, at der er noget historie knyttet til 🙂 Og udførelsen er også bare i orden, det er en fornøjelse at kigge på.
Så går turen forbi Jelling, så er den mytologiske legeplads et kig og et besøg værd.
Det lyder måske lidt langhåret 🙂 Men det var en virkelig fin aften, hvor strik, ro og nærvær var i højsædet – understøttet af, hvor meget godt det gør, at have et strikketøj (eller et andet håndarbejde) i hænderne. De fleste, der strikker, kender følelesen af, at det er rart bare at have et strikketøj i hænderne. Sådan har det sikkert været gennem generationer, men nu er der også kommet noget forskning til, som viser, at det gør noget godt og positivt ved sindet og kroppen, at sidde fordybet i strik. Både at kunne lade tankerne flyve, men også at kunne koncentrere sig om et svært mønster, så alle forstyrrende tanker er nødt til at vige for en stund.
Det er nu en genganger opskrift – men det bliver kagerne jo ikke ringere af 🙂 Jeg har en ekstra vagt i genbrugsbutikken i dag, og så er det godt, altid lige at have en kage med – i tilfælde af, at ingen andre har 🙂
Så blev det tid til endelig for alvor at flytte ind i det lille træhus i Jelling. Det har stået færdigt et års tid – og jeg har været der nogle dage, og vi har også overnattet der. Men første oktober blev nøglerne til Oles gård formelt overdraget til de nye ejere. En epoke er slut for hans vedkommende.
Og et nyt kapitel begynder for os. Det bliver dejligt og spændende. Lige nu er det lille hus fyldt med ret mange flyttekasser, med indhold fra børnenes barndom, julepynt i lange baner og så hele Oles liv. Så der kommer til at gå lidt tid med at få det hele på plads. Men kommer tid, kommer råd – og det gælder helt sikkert her.
Jeg har allerede lavet flere æblekager i år. Det er som om, at de allerførste æblekager bare smager virkelig godt 🙂 Jeg har blandt andet bagt den glutenfri æblecrumble et par gange. Den smager dejligt, og så kan man bruge ret så mange æbler i kagen.
I weekenden blev det til en helt klassisk æblekage. Det var tiltrængt med lidt kage midt i nedpakningen af Oles hus. Der er kun 14 dage til at vi skal være ude her og så fremover kun have en fælles adresse – nemlig huset i Jelling. Men det er et stort arbejde at sortere, donere og beslutte hvad skal med og hvad skal ikke med. Så pauser er nødvendige 🙂 Og i en af dem, blev kagen her serveret.
Weekenden har stået i havens og blomsternes tegn – toppet med en festlig høstgudstjeneste i Hejnsvig kirke. Og vejret – skønt sensommervejr, så alt i alt ret så perfekt 🙂
Haveselskabet står bag ideen med besøg i åbne haver. Og sidste år besøgte jeg en fin have tæt på Jelling. I år gik turen mod sydvest – til Maries vilde have. Og hvilken have! Her var virkelig gjort meget for, at insekter kunne leve og vilde blomster gro, samtidig med at haven var varieret og indbød til at være ude i.
Det er i ordets egentlige betydning små glimt, der vises her i dag 🙂 Og ikke glimt, der ændrer verden – men glimt, der gør mig glad.
Øverste billede er en dahlia fra den nye have i Jelling. Jeg har fået en del knolde og også plantet dem, men de blomstrer ikke rigtigt. De kæmpede i begyndelsen en sej kamp med sneglene, og nu er det mest fine grønne blade, de brillierer med. Men også enkelte fine blomster – så nu denne flotte gule blomst. De bagerste kronblade er visnet og pillet af, men det ses jo ikke, når den lige står og lyser der i vindueskarmen 🙂
Og så havde Trine spurgt om jeg ville strikke et på sokker til den mindste af pigerne. Som hun kunne få på, når det blev tid til at komme udenfor iført gummistøvler. Og det ville jeg selvfølgelig gerne, så nu er der blevet strikket et par små sokker – ca str. 21 🙂 Et sådant projekt er overkommeligt. Efter i lang tid at have strikket sjaler (og det gør jeg fortsat) så er det også rart sommetider at strikke noget mindre – og her er strømper et godt bud. Så efterhånden har jeg et lille lager, som er klar til at komme til salg i genbrugsbutikken.
Det er tid for æbler 🙂 Og de allerførste æblekager er bare de bedste. Jeg spiser dem med største velbehag. Og går gerne og samler nedfaldsæbler op for at komme i gang. Og i år er det velvidende, at det er sidste år, jeg har Oles have at gå ud i og finde mange æbler. Det nye træ i Jelling leverer endnu ikke så mange æbler – men det skal nok komme efter det.
Opskriften her er inspireret af en glutenfri opskrift, som jeg tidligere har brugt. At bruge kokos i dejen giver en dejlig smag, så det er kommet med her 🙂
Endnu en gang har jeg været frivillig på Klimafolkemødet – en enkelt vagt i informationsboden. Det er et hyggeligt sted at stå, der kommer mange forbi, med spørgsmål om alt fra hvor spiser man til hvor er den store scene. Den scene, der lagde gulv til bandet Aphaca – et band jeg ikke kendte meget til, men det var der helt tydeligt mange andre der gjorde 🙂 De spillede i aftes og det var en god måde at slutte dagen af på, og vejret viste sig fra sin bedste side – over tyve grader og ingen vind – det var en perfekt sensommeraften.