Det har været en dejlig og varm weekend 🙂 Og kamerarullen afslører, at der ikke er taget mange billeder. Det har været en stille og rolig weekend – jeg bevæger mig også altid langsomt, når temperaturen når over 25 grader 🙂
Øverste billede er et glimt gennem hele huset. Jeg læser meget om indretning og arkitektoniske fif – og noget af det, som går igen er, at det er godt med et langt kig gennem huset. Og uden at det har været udtalt på noget tidspunkt, så kan vi faktisk se hele vejen gennem huset – igennem entreen, forbi alle døre og helt ud til gavlen og vinduet mod syd. Og det giver da noget – dette lange kig gennem huset 🙂
Selv om der næsten er hedebølge og meget varme dage, så er vi alligevel på vej ind i efteråret, og dermed på vej ind i den tid, hvor dekorationer med lys på fungerer godt.
Forleden så jeg en meget fin og enkel dekoration på Instagram – men det er ikke lykkedes mig at finde den igen – så jeg har lavet min egen udgave her.
I al sin enkelthed består den af en bund af efeu, hvorpå der ligger et pyntegræskar og til slut vikles en lyskæde rundt om. Dekorationen er til udendørs – det synes jeg er så hyggeligt.
Jeg får i denne tid hver uge tilsendt på mail et forslag til madplan for den kommende uge. Det er nu sjældent, at jeg bruger den – men det er altid godt at høre forslag til forskellige grønne retter. Og i denne uge foreslog Amalie Sigrid at bage nogle små flettede rosmarinbrød. Og de så bare så fine og lækre ud, at dem måtte jeg da også lige prøve at bage 🙂 Jeg skalerede lidt ned, så her er opskriften på et enkelt lille flettet brød. Og det vil pynte på et ethvert bord eller buffet – ud over at det også smager virkelig godt 🙂
I følge kalenderen 🙂 Udenfor er det dog stadig lunt, men bladene på træerne begynder at skifte lidt farve, og den kraftige dug i græsset om morgenen fortæller samme historie. Efteråret er på vej.
Men det kan nu også nået. Især når jeg tænker på den nye have i Jelling. Så er september også lig med tid til at plante. Hvor bliver det spændende. Jeg har jo tyvstartet – men de gode måneder at plante i, er dem, hvor der er et “r” i. Og det er der i september, så nu er det ved at være tid til at plante hæk og få mine nykøbte træer rigtigt i jorden.
Efterår er også tid til at mødes indenfor til en kop kaffe. Det blev der også tid til i weekenden, en lille efterårsbuket stod på bordet. Der er efterhånden både kopper og tallerkner i det nye hus, så det er lidt lettere at dække bord, når der dukker gæster op 🙂
Efterår er også tiden med de mange smukke sange og salmer. Septembers himmel er så blå, Nu falmer skoven og Æbler lyser rødt på træernes grene – for blot at nævne et par stykker. Jeg holder meget af årstider sat på rim – og med gode melodier i tillæg, så er der musik i ens sind 🙂
I disse dage afholdes Klimafolkemødet 2024 i Middelfart. Det er efterhånden blevet en tradition, og det er blot vokset år for år. De første år måtte kommunen skrive på flagstangen, hvorfor flaget var hejst 🙂 Det er ikke længere nødvendigt.
Hele byens Havnegade og tilstødende områder er nu en del af hele mødet.
Jeg er igen i år frivillig på mødet – og havde en vagt i går. Årets varmeste dag. Og det var virkelig en dejlig dag. Der var et hav af unge mennesker, skoleelever og så en hel masse andre. Liv, snak og grønne håb fyldte gadebilledet.
Det er blevet ret populært at sy muleposer, indkøbsnet og små poser til alverdens krea-projekter. Og det er bare så fint, for hver gang spares der jo en plastikpose.
Jeg har før syet et par muleposer af genbrugsstof. Det er virkelig en tilfredsstillelse at kunne forvandle noget, der er på vej ud – til noget der igen er brugbart.
Denne gang er det en lille pose, jeg har syet. Efter inspiration fra Instagram. Det er ret enkelt og resultatet er bare så fint. Posens ydre og indre er pæn og den opfylder til fulde sit formål. Nemlig at rumme mit strikketøj – her et par strømper til genbrugsbutikkens lille salgsbod med hjemmestrik 🙂
Stoffet er som sagt fra gemmerne, foret er det nederste af gardinerne i det nye hus – og det lille motiv på forsiden er klippet ud af en dækkeserviet, som min mor har broderet for mange år siden. Og de servietter blev ikke længere brugt, men det er også sin sag bare lige at skille sig af med dem. Nu fik en af dem et lidt længere liv her 🙂
Og sådan bindes historien sammen med nutiden – det er nu ganske fint.
Indtil for ganske nyligt havde jeg ikke smagt et bananbrød. Men i forrige uge spillede jeg til gudstjeneste på det lokale plejehjem, og der blev der til kaffen serveret et bananbrød. Og det smagte ret fint. Men havde også en tekstur, der var svær at placere – var det et brød eller var det en kage, eller noget helt tredje ?
Og det spørgsmål har jeg egentlig ikke svaret på endnu 🙂 Til gengæld har jeg forsøgt at bage et bananbrød. I en bog – Kogekunst – lånt på biblioteket, var der netop en opskrift på et bananbrød. Så den er her blevet tilpasset mit køkken, og resultatet er ret tilfredsstillende. Og tanken om, at bananer på vej til at blive smidt ud, i stedet bliver brugt i et brød – det er også altid en god tanke 🙂
Haven ved det lille hus i Jelling er – i mit hovede – tænkt som en ret vild have. Med plads til insekter, stenbunke, vandbassin, kompost og ret mange træer. Noget af det er jo kommet i gang, men det hele ser nu alligevel lidt tyndt og bart ud. Men som det gjaldt med huset, sådan gælder det også med haven, at det tager tid at få tingene til at ske.
I haven skal de små planter og buske finde rodfæste og finde ud af at gro et nyt sted. Jeg har netop flyttet rabarber planter, og det var lidt hårdt ved dem – men de er kommet tilbage med små nye grønne skud. Så det skal nok gå.
Ja, jeg ved godt, at det er lidt meget med blomster for tiden 🙂 Men de er nu altså også smukke at se på, og virkelig sjovt og lærerigt at binde forskellige buketter. Jeg øver mig stadig.
Og bagværket i denne tid begrænser sig til koldthævede boller og crumble med årstidens frugt. Begge dele er nu også ganske gode, men opskriften ligger her jo allerede 🙂
Denne uges blomsterudfordring fra PlanteLiv er, at lave en buket, hvor temaet er: Fyld og fokus. Alene ordene har jeg aldrig tænkt på, når jeg ser en blomst eller buket. Men i min fortolkning, så blev det til nogle blomster med store hoveder, og så noget forskelligt mindre grønt til at fylde ud med.
Oles have kan stadig være med, så sankthansurt og grønne grene er herfra. Men dahlia – der er der kun en enkelt blomst tilbage, og den fik altså lov at blive, hvor den var. I stedet var jeg forbi en mark, hvor der kunne købes de fineste dahlia. Og alt i mens jeg gik rundt mellem de mange blomster, havde jeg selskab af ejerens høns, som gik rundt og havde en fest. Det var da bare så fint.
Min buket er jeg faktisk blevet ret godt tilfreds med. Men med hjælp fra naturen selv, så går det også ret nemt. Det er jo smukke og finurlige blomster med skønne farver.
I weekenden har der landet over været “Åbne haver”. Min gode blogveninde Karen gjorde opmærksom på det – og inspirerede til, at jeg måtte se, hvad det var for noget 🙂 Haveselskabet står bag arrangementet, hvor private havefolk for en stund åbner deres have op for helt almindelige nysgerrige og interesserede havemennesker.
Og hvor var det hyggeligt. Og hvor fik jeg meget for pengene. 20 kr. i entre, og så ellers masser af snak med havens ejer, og siden kaffe og kage, inden jeg opløftet drog videre.
