Endnu en gang har jeg været frivillig på Klimafolkemødet – en enkelt vagt i informationsboden. Det er et hyggeligt sted at stå, der kommer mange forbi, med spørgsmål om alt fra hvor spiser man til hvor er den store scene. Den scene, der lagde gulv til bandet Aphaca – et band jeg ikke kendte meget til, men det var der helt tydeligt mange andre der gjorde 🙂 De spillede i aftes og det var en god måde at slutte dagen af på, og vejret viste sig fra sin bedste side – over tyve grader og ingen vind – det var en perfekt sensommeraften.

Inden min vagt nåede jeg et modeshow – af upcyclet tøj, lavet af både børn og elever fra designskolen. Virkelig interessant, også alternativt 🙂 Men alene det, at der er fokus på at genanvende og sy om, af noget, der allerede er fremstillet, er en god ting.
Arrangøren var Fashion revolution Denmark Fyn – en global bevægelse, som arbejder for at gøre modebranchen mere bæredygtig og social ansvarlig og mere transperant.

Og en af vejene er at vi begynder at genbruge og lave vores eget tøj. Det er jo ikke mere end et par generationer siden, da kunne virkelig mange sy tøj til sig selv og til ens børn. Det er nok ikke der vi skal hen – men i stedet få mere fokus på, hvor meget tøj man nødvendigvis skal have i skabet. Og hvilken kvalitet det skal have.

Og alt i mens vi er på vej derhen, kan man da kun blive glad over at se de unge modeller vise deres egne kreationer frem.
Klimafolkemødet har virkelig mange boder – med mange forskellige budskaber og forskellige dagsordener. Skiltet her opsummerer det meget godt 🙂

God weekend.
Jette
Skriv et svar