I processen med at sortere og vurdere, hvad skal flytte med og hvad skal sælges eller gives til genbrug – så faldt jeg over Oles store spejl i gangen. Det er ret fint, og det er lidt smart ind i mellem at have et spejl, hvor man kan se hele sig selv 🙂 Men jeg var ikke så begejstret for den mørke ramme, der var udenom.
Så aftalen blev, at jeg gerne måtte male det og så kan det flytte med ind i det nye hus. Og at male en ramme er trods alt et ret overskueligt projekt.

For noget tid siden har jeg købt kalkmaling og voks – til et andet projekt, som så ikke blev til noget. Så jeg havde altså malingen klar. Bortset fra, at jeg ikke meget erfaring med kalkmaling – eller for den sags skyld vokset noget bagefter. Men youtube gemmer på mange videoer – og der var også en, der kunne vise vej her.

Så jeg fik slebet rammen ganske let, så malingen bedre kunne hænge fast. Og så satte jeg malertape hele vejen rundt. Desværre kunne spejlet ikke tages ud, det havde været den bedste løsning. Men det gik alligevel.

Så fik rammen to gange med den bambus grønne maling. Og det tørrede enormt hurtigt op, så allerede efter en time kunne males anden gang. Og efter endnu en times tid kunne jeg give det en omgang voks. Så malingen blev lidt mere modstandsdygtig.

Nu er spejlet kommet op på sin gamle plads – men det varer kun en måneds tid, så holder det også flyttedag 🙂
Det er ikke første gang, at jeg har malet et spejl, det gjorde jeg også her – og det spejl hænger allerede på sin plads i entreen.
God onsdag.
Jette
Skriv et svar