I weekenden fik vi lavet most af præstegårdens æbler – eller nogen af dem. Jeg har aldrig prøvet det før, men har hørt om det, og også smagt hjemmelavet most, så det kunne være sjovt at prøve selv. Og Ole havde remedierne til det – så det var egentlig bare om at komme i gang med at samle nedfaldsæbler op og plukke de lidt ukurante æbler af træerne.
Når man bor på landet – så er der æbler overalt i år. Og det er umuligt at få spist dem alle – så det her var en god måde at få brugt nogle af dem på. Der er tre forskellige slags – et sommeræble, jeg ikke ved hvad er. Træet har vist stået i haven siden den blev anlagt for 100 år siden 🙂 Selv har vi plantet et Ingrid Marie og et Cox Orange – begge gav æbler til mosten.
Det hele var mekanisk og ved håndkraft. Ingen elektriske hjælpemidler denne gang 🙂 Æblerne blev vasket i koldt vand, det forslåede og ormeangreb skåret fra og så i kvarte og derefter ned i kværnen. Her blev de raspet – på samme måde som i den gamle roehakker min far havde i stalden tilbage i min barndom i 70’erne.
De raspede æbler kom over i pressen og så blev de presset godt sammen og med det samme begyndte meget velduftende æblesaft at løbe ned i spanden.
Vi prøvesmagte – med most i vinglas – det må der til, når man betænker, hvor ædle dråber, der er tale om 🙂 Og det smager dejligt. Og en vis tilfredsstillelse ved at frembringe egen most.
Der blev godt 7 liter most af præstegårdens æbler. Efterfølgende gav vi mosten et opkog og fordelte den i poser, som nu ligger i fryseren, og kan tages op ved særlige lejligheder 🙂
I dag blev det til et glas til morgenmaden 🙂 Hverdagsluksus på en skøn mandag.
Jette
