Det er den fornemmelse, jeg sidder med i dag. I aftes holdt vi fyraftenskirke, med gudstjeneste, græskarhoveder og hokkaidosuppe. Jeg har fortalt om det🙂

Og så lykkedes det bare ikke. Jo, på den ene side – alt var klar. Kirken var pyntet, organisten spillede smukt, temaet var slået an, græskarene klar til brug, og der var suppe i litervis. Så på den måde lykkedes det godt nok.

Men der var ikke rigtig nogen at dele det hele med. Og så føles det altså lidt tomt sådan bagefter. Det blev til en super hyggelig spiseklub for menighedsråd og personale. Og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med! – Men det var dog ikke helt det, der var meningen med at lave en anderledes gudstjeneste på et andet tidspunkt end søndag formiddag, og med mulighed for både at bruge ens kreative evner og få aftensmad på samme tid.

Så nu efter rationaliseres og analyseres. For den vej, vi fulgte her, var ikke særlig frugtbar. Parametre som kan ses på: Tidspunkt, emne, vedkommende, annoncering og sikkert mange flere.

Et er sikkert, og det er, at det er træls at bruge så mange kræfter på noget, som ikke rigtig lykkes.

Men jeg fik et græskarhoved med hjem, sådan et har jeg aldrig haft stående før 🙂

God torsdag.

Jette