diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: september 2021

Pensionistens første søndag

Der er en søndagsstille ro

imellem træer og tage

en munter glæde ved at gro

som var det sommerdage.

Ordene er fra den skønne efterårs sang – Septembers himmel er så blå. Og jeg kom til at tænke på verset, da jeg ville forsøge at sætte ord på pensionistens første søndag 🙂

At være frivillig

I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.

Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂

Pastor emerita

I dag begynder mit nye livsafsnit, hvor min titel er pastor emerita. Måske du ikke har hørt om det før ? Det havde jeg heller ikke indtil for kort tid siden. Men emerita er hunkønsformen af emeritus – som nok er lidt mere kendt.

Vi kender det også fra navne. For eksempel drengenavnet Marius og pigenavnet Maria. Endelsen afgør om det er han- eller hunkøn.

Men hvad betyder emerita? Ifølge nettet:

er det en betegnelse, der oprindeligt blev brugt om en udtjent romersk soldat.

I dag bruges det mest om pensionerede præster, lektorer og professorer.

Min tomme skærm og mit lige så tomme kontor

Og det er netop, hvad der begynder i dag – tiden som pensioneret præst. Jeg føler mig dog ikke som en udtjent romersk soldat 🙂 Men jeg føler, at jeg har sagt alt, hvad jeg har at sige for nuværende, når det kommer til prædikener og taler til livets store anledninger.

Side 2 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal