Det sker, at jeg bliver spurgt, om bloggen vil være med til et samarbejde eller prøve noget af. Og de fleste gange siger jeg ja, hvis jeg synes, det er noget, der giver mening i den her sammenhæng.
Jeg har bagt med produkter fra Odense Marcipan og lavet salat med topping fra Earth Control. Og det har hver gang været sjovt at skulle prøve at lave noget med et nyt produkt.
Dette nye samarbejde her er lidt anderledes, for her linker jeg til et produkt fra Med24, og fik til gengæld et gavekort til brug i deres shop. Det betyder ikke noget for dig, der læser med. Men hvis du læser opskriften på denne gode kage, så er kokosmelet skrevet som et link til Med24. Men du kan naturligvis bruge en hvilken som helst anden kokosmel, men her vises blot en mulighed for købe økologisk kokosmel.
Man kan mene meget om reklamer – og jeg er faktisk ikke vild med dem. Jeg har valgt de fleste fysiske reklamer fra. Men bliver dog også inspireret af nogle af reklamerne på nettet. Og jeg har det fint nok med, at de hjemmesider, jeg har besøgt dukker op som reklame i siden af min skærm efterfølgende. Jeg vil hellere mindes om lækkert garn og fine sko end blive spammet med tilbud om mystiske plastikdimser og masser af sportstøj 🙂
Varerne på billedet er noget af det, jeg brugte mit gavekort på – lidt luksusvarer i hverdagen 🙂
God torsdag.
Jette
Skriv et svar