Her op til påske har jeg gået og tænkt på bagværk, der kunne fortælle lidt om højtiden. Det er der kommet et påskebrød og etpalmesøndags brødud af.
Og så disse små og ret lækre påske petit four. De blev serveret til kirkekaffen i går – og forsvandt 🙂
Udgangspunktet var minechokolademuffins bare i mikro udgave, og så pyntet med en lille rede med et enkelt påskeæg i.
Påske petit four (ca. 18-20 stk.)
1 æg fra en super glad høne
80 gr. sukker
1/4 tsk. bagepulver
50 gr. mørk chokolade
50 gr. smør
3/4 dl. mælk
1½ spsk. kakao
75 gr. mel
25 gr. mørk chokolade, grofthakket
25 gr. lys chokolade, grofthakket
Smelt de 50 gr. chokolade og smørret i en gryde ved svag varme. Pisk æg og sukker let og luftigt og pisk derefter smørblandingen i. Sigt mel, bagepulver og kakao og vend det i dejen sammen med mælken. Rør til sidst den lyse og mørke chokolade i. Fordel dejen i små petit muffinsforme og bag dem ca. 10-12 minutter ved 200 grader.
100 gr. marcipan/overtræksmarcipan se evt. opskrift her
grøn frugtfarve
Marcipanen blandes med lidt farve og æltes godt igennem og deles i små klumper. Hver klump dels i tre, trilles til tynde strimler og snoes og samles til en ring – en lille rede.
Smelt lidt chokolade og sæt en rede på hver kage og læg et lille påskeæg i.
Og så har vi taget fat på den stille uge – påskeugen. Mine små påskekyllinger er sprunget ud af skuffen og hoppet op på bordet. Min mor malede dem engang og forærede alle børnebørn nogle stykker. Et dejligt minde, nu hvor hun ikke er her mere.
God mandag.
Jette
Matilde
Hvor er de super fine – enkelt og elegant 😉 Glædelig påske…mvh Matilde
Jette Holm Rosendal
Hej Matilde. Tak for de rosende ord – det er altid rart, når noget også falder i andres smag.
Også glædelig påske til dig.
venlig hilsen
Jette
thegioidanhngon.com
http://thegioidanhngon.com/danh-ngon-tha-thu/