En ny opskrift.

Der er altid noget spændende ved at stå med en ny opskrift i hænderne – især, når det er en, man har lyst til at afprøve.  Fordi man har smagt den, og nu gerne vil forsøge at gøre opskriftens ejermand kunsten efter 🙂

Sådan en opskrift fik jeg i går – og jeg glæder mig til at skulle bage kagen i løbet af ugen.

At få en opskrift, som stammer fra en families hjemme skrevne kogebog, er interessant. For hvordan er den skerevet, og hvor deltaljeret er den fortalt. Og her afslører det sig, at man vist førhen havde en vis naturlig forudviden om, hvordan man rørte en kage sammen. Forklaringer undervejs er der nemlig ikke mange af 🙂

Det samme gjorde sig gældende, da jeg fik en opskrift fra Oles familie – på en guldlagkage. Her var det også lidt sparsomt med forklaringerne 🙂

Men så må man jo forsøge sig frem – og glæde sig over, at det ikke er den første kage, man bager 🙂

Rabarberne til den nye kage er blevet hentet. Min gamle graver har en plante i haven, som er flittig leverandør af fine stilke. Dejligt.

Og lige en sidste sjov detalje til opskriften, jeg fik. Dialekten slår igennem – der skrives en ildfastfad, og ikke et ildfastfad. Og jeg er sikker på, at det ikke er en slåfejl, men en charmerende sproglig forskellighed 🙂

God tirsdag.

Jette