Vel hjemme igen, går der lidt tid med at fordøje de mange indtryk, jeg har fået efter en skøn weekend i Paris.
Lige nu sidder jeg og kigger ud på den smukkeste blå himmel, grøn bøgehæk og nyudsprungne træer – Danmark kan altså også sagtens være med, når det handler om skønne indtryk 🙂
Ferieminder er mest interessante for dem, der selv har været med – så her kommer i stedet nogle få grønne glimt. For det var også en tur, hvor det vegetariske og veganske køkken blev afprøvet. Men også grøn natur – jeg blev forundret over, hvor mange store træer, der var langs rigtig mange veje i centrum af Paris. De er med til at skabe en dejligt stemning i byen.
Siden sidste besøg i 2014 – så var Eiffeltårnet blevet hegnet ind. Det er lidt ærgerligt, at det er nødvendigt, men terror truslen bliver taget meget alvorligt her.
Triumfbuen står som en enormt vartegn for byen. En kæmpe rundkørsel omkring den, og træer, der bløder det hele lidt op.
På Exki spiste vi frokost en dag. En vegetarisk kæde, med okay udvalg af grønne retter. Mit brød var dog noget tørt, men oplevelsen på stedet var helt fin. Meget rustik. Bakken fortæller, at den er fremstillet af organisk affald og papir – for derigennem at være med til at nedsætte det globale fodaftryk. Bestikket på restauranten var af træ og tallerkner og krus af genbrugspap.
I’et i deres navn var i øvrigt en gulerod 🙂 lidt sjovt tænkt.
Og så spiste vi aftensmad på en vegansk restaurant, den dag Trine havde fødselsdag. På Hank restaurant Det var også en spændende oplevelse.
Vi fik alle en Beyond meat burger – det koncept er ikke kommet til Danmark endnu. Men bøffen er lavet af køderstatning og skal minde lidt om en almindelig bøf. Farven gør.
Burgeren smagte godt – var rigeligt krydret og brødet var lækkert. Men jeg forstår ikke, hvorfor det skal kaldes køderstatning – hvorfor ikke kalde det plantefars – når det er lavet på soyabønner (eller andre bønner) og grøntsager? Jeg synes, ikke det erstatter kød – det er bare noget andet. Og det skal det også være.
Men måske det bliver en strid om ord?
Jeg har kategoriseret indlægget her: Bæredygtighed. Det er jo lidt både og. For vi fløj derned, og det er ikke bæredygtigt. Men vi levede meget grønt – det er til gengæld godt for kloden. Og så gik vi! Meget! Og nød Paris’ mange udtryk, smukke huse og gader og ikke mindst mangfoldigheden af mennesker.
En dejlig oplevelse er nu gemt i erindringen – og i flere billeder på telefonen 🙂
God onsdag.
Jette
A + K = ♥
Åh, Paris er så skøn. Jeg laver rejsedagbøger i disse dage fra Warszawa, og der er også de lækreste oaser.
– A
Jette Holm Rosendal
Hej og tak for din hilsen. Ja, det er altid hyggeligt at sidde og gentænke ens rejser. Warszawa kender jeg slet ikke – det kan være den skal med på listen over mulige gode steder at besøge 🙂 kh Jette