diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: december 2018

Et år som familiens ældste

I dag er det præcis et år siden, at min far døde. Det er lidt mærkeligt at tænke på.

Som jeg har nævnt før, så kan de fleste af os huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, når vi modtager information om dødsfald eller ulykke. Steder og indtryk prenter sig på en særlig måde. Omkring min fars død kan jeg huske, det var 2. søndag i advent, og det havde sneet.

Min far blev jo næsten 97 år, så der er intet forkert eller underligt i, at hans liv nu sluttede. Men det ændrede med et noget ved families tidslinje. For han havde jo været klart den ældste og min søster og jeg var børn. Gamle børn, men trods alt 🙂 Det sidste år har har jeg så været den ældste i vores lille familie. Med en lillesøster og så vores børn som næste generation.

Og selv om begge mine forældre blev gamle, og de sidste år levede et meget stille og roligt liv, hvor verden ikke var så stor – så mangler jeg dem alligevel nu – til sådan lige at høre om et eller andet. Det er blevet mere tydeligt efter at min far døde. For da sluttede virkelig en æra. Der er ikke længere nogen levende grund til at køre nord på. Der sidder ikke et menneske, som vil glæde sig over at få besøg.

Og muligheden for at høre om fortid og barndom er også slut. Og dette med at have nogen at fortælle oplevelser og andet til, og hvor man vidste, at de lyttede – den tid er også forbi.

Jeg ved godt, at det var såmænd ikke så tit, jeg benyttede mig af den mulighed – men den var der 🙂

Nu er det billeder, minder og samtale med den øvrige familie, der holder erindringen ved lige.

Og stafetten er på mange måder givet videre – for nu er det min søster og jeg, der bringer værdier videre. Værdier og tanker som vi har fået med i vores rygsæk.

Julerosen på billedet har jeg selv købt i år. Vist den første jeg nogensinde har købt. Men min mor holdt af den blomst, så nu står den på terrassen og minder om hende. Og rosen bliver senere plantet nede ved sommerhuset, der vil den forhåbentlig fæstne rod.

At være familiens ældste er ikke noget, der tynger som sådan. Det var bare ikke en titel eller situation, jeg sådan havde tænkt igennem, før det skete.

Og som min svigerinde meget klogt har sagt, så er det nu os, der har historierne om det, der var. Og de er vigtige at få fortalt videre. Det tror jeg er rigtigt. Uden at alt dog skal forfalde til fortidens gode gamle dage – men træk og pointer, sjove minder og kloge ord – de må gerne formidles videre.

Det bliver jeg mindet om i dag.

God mandag.

Jette

Ugens koncerter

Det har været en lidt speciel uge, hvad angår det musikalske 🙂 Med ikke mindre end to koncertoplevelser, så er der blevet fyldt op i den musikalske bank.

Jeg taler gerne om det gode ved at gå til julekoncerter – og det gør jeg stadig, for det er en dejlig måde at bruge en aften i december på. Sammen med andre at synge kendte julesange og salmer. Men også at lytte – nyde dygtige musikeres kunnen. Det bliver man glad og beriget af.

Tirsdag aften var det i Hejnsvig kirke, her var Brødrene Olsen på besøg. Som ventet kunne de to herrer trække folk af huse, og de er gode og super professionelle. To mænd og deres guitarer og næsten 50 års erfaring – ja det fungerer bare 🙂 Til den sidste del af deres optræden havde de mere elektrisk lyd med, og gav her en del af deres mange hits.

Det var en koncert – men ikke så julet. I sagens natur, for de har ikke skrevet mange julenumre. Men jeg gik derfra i godt humør, genkendelsens glæde var til fulde blevet indfriet.

I aftes var der koncert i Gamborg kirke. En helt anden slags koncert. Vesselil spillede. Tre super dygtige unge kvinder spillede folkemusik med nordisk islæt. Deres fine musikalske univers var en fornøjelse at lytte til. Og samtidig med at de spillede, sang de også på flere af deres numre.

Og fælles julesange blev det også til. I et roligt tempo – det var i det hele taget en aften præget af ro og nærvær. En umiddelbarhed. Det kunne mærkes, at de stadig er på vej – og skal nok nå langt.

I Gamborg er der tradition for, at man samles i forsamlingshuset efter en koncert. Det gjorde vi også i aftes og spiste os mætte i æbleskiver, alt imens snakken gik. Det er et lokalsamfund, når det er bedst – hvis du lige spørger mig 🙂

Nu venter 2. søndag i advent – og en stille weekend. Det er helt fint.

God fredag.

Jette

Julebrownie med amarena kirsebær

Forleden så jeg et billede af en brownie med amarena kirsebær 🙂 Og så var der ikke så langt til handling, for der er stadig lidt bær tilbage i mit fine glas.

Og i eftermiddag er der igen et møde, her tror jeg helt sikkert, at et lille stykke kage vil være på sin plads 🙂

Julebrownie med amarena kirsebær (8 stk)

1 æg

½ appelsin, revet skal

35 gr. farin

50 gr. sukker

50 gr. chokolade

40 gr. smør

50 gr. mel

1 spsk. kakao

½ tsk. kanel

½ tsk. ingefær

25 gr. hvid chokolade, grofthakket

8 – 10 amarena kirsebær

Smelt smør og den mørke chokolade over svag varme. Pisk imens sukker, farin og æg godt og grundigt. Pisk den let afkølede smør/chokolade blanding i. Sigt mel og kakao og vend det i dejen sammen med de øvrige ingredienser – undtaget kirsebærene.

Fordel dejen i en lille springform (min er ca. 16 cm i diameter) – med bagepapir i bunden. Fordel kirsebær på toppen og bag så kagen ved 175 grader ca. 20-25 minutter. Lad den køle af i formen.

Jeg dryssede med lidt flormelis – mest fordi det bare er vinter 🙂 Skæres i små stykker, for det er en meget tæt kage, med masser af lækker smag. Lidt julet på grund af krydderierne og med et anderledes strejf af noget ukendt – de lækre bær. Hvis du ikke lige har dem i skabet, kan den også sagtens bages uden 🙂

God torsdag.

Jette

Appelsinmarmelade

Jeg har før lavet appelsinmarmelade og brugt Karens opskrift. Og den er super god og enkel. Men nu kommer den lige her på min egen blog – og i en lidt mindre udgave 🙂

De første dage af december har været noget grå, så da lyser den solskinsgule marmelade bare godt op 🙂

Appelsinmarmelade (3-4 glas)

1 øko citron

3 øko appelsiner

300 gr. sukker

1½ dl. vand

Appelsin og citron skæres i skiver og trekanter.

Vand, appelsin og citron kommes i en gryde og trækker natten over inden det sættes til at koge. Småsimrer godt en times tid under låg. Så tilsættes sukker og det koger videre ca. 30 minutter, stadig under låg. Jeg lod det køle en anelse af inden det hele kom i foodprocessoren og blev kværnet til en lækker marmelade.

Det blev så fordelt i genbrugsglas, med forkerte labels, men pyt, det smager fortrinligt alligevel. Bittert og sødt på samme tid.

Her er det kommet på et stykke Lucia brød. Det smager godt.

I stedet for at bage små Lucia brød, som det sig hør og bør, så lavede jeg et stort brød og tilsatte rosiner. Det fungerer så fint, og rosinerne bliver ikke brændt af undervejs 🙂

Og hvis jeg tænker videre over værtindegaver – så tror jeg altså godt at et glas hjemmelavet appelsinmarmelade vil vække glæde og tilfredshed hos modtageren. Forudsat naturligvis at vedkommende bryder sig om den slags marmelade.

Jeg vil nyde det nykogte marmelade hen over december – og så ser vi hvor langt det strækker. Måske der skal laves lidt mere i januar, hvor appelsinerne også er perfekte at sylte. Vi må se 🙂

God onsdag.

Jette

En julepyntet lærkegren

Jeg har ikke før brugt lærkegrene og lærkekogler sådan særlig meget. Men med et kæmpe lærketræ i præstegårdshaven, så er det faktisk en oplagt ide at tage en gren eller to indenfor her i december. De holder fint og der er ikke nogen nåle, der falder af 🙂

Jeg – eller rettere vi – fik en kæmpe Kähler vase i bryllupsgave, og den har mest bare stået tom og set fin ud. Men nu er den blevet opgraderet med grene og fine hjerter. Det ser faktisk ret fint ud.

I år er det mig, der skal lægge hus til, når kirkens personale holder julefrokost om kort tid. Det gør jeg gerne og glæder mig allerede. Men så er der også ekstra god grund til at få fundet julepynten frem. Jeg har været på loftet og fundet min fine kasse frem – fyldt med pynt, der kan hænges op og sættes frem.

Hjerterne på grenene er nogen jeg lavede for en del år siden, men de holder endnu. Enkle flettede filthjerter. Det gode ved at pynte til jul er jo, at der skal ikke begyndes helt forfra hvert år. Glæden ved at genbruge, mindes og tænke tilbage på gode stunder, det er en del af julepynten.

Alt kan bruges på sådanne grene, det må bare ikke være for tungt, for grenene er lidt spinkle.

God fornøjelse med al julepyntningen 🙂

Jette

Lys på juletræer

Det har været en dejlig weekend, men masser af stemning og juletræer, der blev tændt rundt omkring. Små og store, men alle er de med til at lyse op i en mørk tid. December er nu en dejlig måned.

Her er juletræet ved Forsamlingshuset. Det blev tændt i går efter gudstjenesten. Rigtig mange havde valgt at begynde første søndag i advent i kirken, inden vi tændte træet og bagefter spiste en fin brunch inde i forsamlingshuset. Det var virkelig en hyggelig formiddag.

Lørdag blev juletræet tændt her i byen. Det fik jeg så først taget et billede af i dag, efter at lyset var slukket 🙂 Men når mørket falder på, vil det lyse og sprede stemning til enhver, som kører forbi.

I går var vi en hurtig tur i Århus. Peter skulle lige have flyttet lidt mere i forbindelse med sin flytning 🙂 Og så var vi så heldig at kunne være med til, at det store juletræ ved rådhuset i Århus blev tændt. Det var ret så hyggeligt med mange mennesker, men sang og musik og tale af borgmesteren – inden træet blev tændt. Et 24 meter højt juletræ, som nu stråler om kap med himlens stjerner.

I den mere beskedne ende er der så mit eget lille juletræ, som jeg dagligt glæder mig over har fået lys på. Det er hyggeligt at kigge ud på om aftenen.

Turen til Århus gik også forbi julemarkedet i Ridehuset. Et spændende sted, men utroligt mange kunsthåndværkere, der udstillede og solgte deres ting. Jeg fik denne lille fine engel med hjem 🙂 Den har fået selskab af dagens kalendergave fra mine børn. Og det er tydeligt at de kender mig – rosiner og chokolade 🙂 Det er da bare guf 🙂

På en grå december dag – men pyt, det er en dejlig måned.

Jette

Side 2 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal