Jeg har før talt om mødregruppen – hvor de børn, det handler om, i dag er omkring de 24 år – så ungerne har for længst forladt gruppen, og så er det os mødre, der holder ved. Og i morgen får vi selskab af vores respektive mænd 🙂
Det er ved at være tradition, at vi mødes til en sommerfest – og i år, var det som om, at sommerhuset var det indlysende sted at holde festen 🙂 Og jeg glæder mig til, at huset skal danne ramme om en hyggelig aften.
Men det er en fredag, og der er noget transporttid – så det hele må forberedes lidt. Så her kommer en liste over mine forberedelser til festen – måske et eller andet kan være til inspiration 🙂
Der skal grilles – det er tradition! I år har Ole og jeg bestemt, at vi står for al maden – og så medbringer gæsterne deres egne drikkevarer.
Det med grillen springer jeg over her – det er ikke min stærke side – men jeg synes alt tilbehør er spændende 🙂 Og kommer de følgende dage med et par af de opskrifter, der ikke allerede ligger på bloggen. Blandt andet de lækre mandler, som går så fint til et glas bobler 🙂
Men der skal forberedes:
Soyabagte mandler med rosmarin (opskrift inspireret fra Guld i gryden)
Lagkage med nødder-marcipan bund og mocca-nougat mousse
Speltsalatmed feta
Kartoffelsalat
Enkel tomatsalat
Grøn salat – udelukkende af grønne grøntsager fint snittet, olivenolie og salt og peber
Hov – det ser da vist lidt voldsomt ud. Men det er nu overkommeligt. Det hele kan laves lidt af gangen og forberedes – noget i dag og noget i morgen. Og så er det bare en kæmpe fordel at have hjemme-arbejdsplads, for så er det muligt at gå lidt til og fra.
Og nu er det tid til at gå i gang med præstearbejdet – en vielsestale og en prædiken venter 🙂
God torsdag.
Jette
Skriv et svar