At håbe er at leve

Hvorfor glemmer jeg det så tit? At det er godt og berigende at læse en god avis? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at når jeg sætter mig med morgenkaffen og bruger tid på at pløje avisen igennem, så er der ofte kommet nye indsigter og nye vinkler på ting efterfølgende. Ord eller historier, der ligger og arbejder videre i ens hoved.

“At håbe er at leve” var overskriften på en artikel, jeg læste i går. Et fint citat – og som man er nødt til at studse over og tænke over. Og blive opmærksom på – at ja, forsvinder håbet, så går livet også i stå.

H.C.Andersen sagde det berømte citat: “At rejse er at leve” Og meget vel, det er dejligt at rejse og komme ud og opleve noget andet end ens vante omgivelser. Men jeg tror alligevel, at håbet trumfer det at rejse!

Martin Luther er citeret for at have sagt, at “…hvis Dommedag var i morgen, så ville han stadig plante et æbletræ i dag.” Og det understreger ret godt, hvad håb gør  – det åbner ens sind og løfter blikket.

I artiklen, jeg læste, stod håbet også beskrevet sådan: “Håbet driver os frem trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng – mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Uden håbet ville alt gå i stå.” (Kristeligt Dagblad 14.03.2014)

Og det tror jeg er væsentligt. Vi har så meget brug for at kunne se en mening og håbe på noget. Ikke nødvendigvis hele tiden noget stort og forkromet – men bare håbet om en god dag, en dejlig middag eller en hyggelig aften.

På det helt jordnære plan håber jeg denne lille busk af dorthealiljer vil overleve i den fynske muld. Jeg gravede dem op i Nordjylland – min mor må have plantet mange løg i tidernes morgen, for der var rigtig mange af dem i haven, og hun var så glad for dem. Så nu håber jeg denne lille klump vil falde til og fremover vil blomstre ved forårstide uden for mit vindue. Som et af mange minder om min mor.

God og håbefuld tirsdag.

Jette