Det kan ved første øjekast se ud af lidt 🙂 Men for os, er det endnu et skridt næremere drømmen om det lille træhus på grunden i Jelling.

Det føles unægteligt, som om det går uendelig langsomt fremad med projekt nyt træhus. Det er to år siden vi erhvervede grunden, og mange møder og mange overvejelser senere – så står vi nu med et skilt på grunden 🙂 Vi er på vej.

Grunden er udstykket fra et tidligere økologisk landbrug, så jorden vi skal bygge på og anlægge have i er altså rimelig ren for sprøjterester og andet fra tidligere tider. Det er rart at vide.

Som bagtæppe – altså bag mig på billedet – er et hegn af høje gamle træer – det er så fint. Når der kommer blade på træerne danner de en vældig fin afskærmning til gården bag ved. Som skel til de to øvrige naboer skal plantes en bøgehæk – her tager det noget længere tid, før der helt er skærmet af.

For at anlægge en ny have – det tager tid – og det tager endnu længere tid, før det hele er vokset til. Mine to æbletræer, som nu har stået der i to år, er på vej – men fylder jo ikke så meget endnu. Men de giver dog et par æbler om året 🙂

Som sagt – så venter vi igen. Denne gang på byggetilladelsen. Ansøgningen ligger netop nu hos Vejle kommune, så vi kan kun håbe på en kort behandlingstid. Men vi ved ikke noget.

Så nu glæder vi os over det lille skridt – et skilt på grunden. Og så er årstiden jo i sig selv også værd at glædes over.

God weekend.

Jette