Den lille hue, jeg havde strikket til barnebarnet, skulle stå sin prøve i går. Og den kom også fint over hovedet – men så heller ikke mere. Der var lige plads til øjne og næse – og ikke så meget mere. Så huen er kommet med retur, og så må den lige forstørres lidt – så der er plads til, at hun også kan have hele ansigtet frit inde bag alle maskerne 🙂

At være mormor er virkelig et privilegium 🙂 Og i går tillod vejret også en tur med barnevognen. Jeg nyder at trille afsted med den og hun får sig en velfortjent lur undervejs. Vi har vores egen rute, som går forbi kirken, hvor hun blev døbt. Ølsted kirke ligger vældig fint og troner på en bakketop, og kan ses langvejs fra.

På turen rundt kommer vi forbi et sted, hvor der sælges honning. Jeg synes altid det er lidt fint at få lokalt produceret honning – hvis man kan sige sådan om honning. Sidste gang jeg købte honning lokalt, var fra den bi-venlige kirkegård.

Og så var det i går kanelbollernes dag 🙂 I hvert fald hvis man bor i Sverige. Så min plan med de koldthævede boller blev ændret til koldthævede kanelsnurrer med grovmel. Jeg tilsatte blot lidt ekstra mel til dejen, så den kunne æltes og rulles ud. Og resultatet blev ganske godt, og Trine og jeg overbeviste hinanden om, at det var næsten sunde kanelsnurrer vi fik til kaffen 🙂

God onsdag.

Jette