Jeg havde fødselsdag forleden. Hyggeligt og stille og roligt – og i år fyldte jeg det samme, som årstallet jeg er født i 🙂 1961 – 61 år. Lidt unødvendig tankevirksomhed, men da meget sjovt.

Præcis som jeg da jeg sad og kiggede på instrumentbrættet i bilen i går. Det gav heller ikke så meget mening – bortset fra, at der var mange af de samme tal. Det synes jeg altid er lidt sjovt. Jeg har vist et eksempel på det tidligere 🙂

I fødselsdagsgave fik jeg blandt andet en invitation til Brunch på Hovborg kro – det er et dejligt sted. Gammelt og fyldt med charme og stemning – og en lækker brunch og meget venlig betjening. Så det blev den fineste start på dagen. Mætte og glade vendte vi tilbage igen.

Og senere ventede besøg af børn og barnebarn. Skønt at få besøg af dem alle – men vi må erkende, at den lille ny verdensborger tiltrækker sig megen opmærksomhed. Hvilket hun i øvrigt er ret afslappet omkring 🙂 Hun trives og vokser – helt som hun skal. Og hvor sker der bare meget – allerede nu, hvor hun er knap en måned, er hun meget mere til stede end da hun lige var født.

Der er ikke billeder af maden – det blev glemt i farten. Men menuen var enkel og lækker – hvis du spørger mig. Og det er jo fordelen ved at have fødselsdag – at man må bestemme, hvad der skal serveres 🙂 Foccacia, salat og pasta. Velbekomme 🙂

Det øverste billede i indlægget her viser alterbuketten fra i går. Det er så fint med tulipaner og grene fra kirkegården. Foråret anes tydeligt. Og med en vejrudsigt der lover to cifrede varmegrader, så skal det nok blive en fantastisk påske. Den venter lige om hjørnet – når jeg får skrevet de sidste prædikener 🙂

Men først går Alba og jeg en tur.

God mandag.

Jette