December i år bød på en tur til København! Og det er en begivenhed – at komme så langt mod øst sker bestemt ikke hvert år. Turen går oftere langt nord på. Det nordjyske gen fornægter sig ikke 🙂

Turen til København var i selskab med andre frivillige mentorer og borgere fra vores kommune, og flygtninge fra syrien. Så i selskab med 4 unge syriske mænd, der alle er muslimer, skulle vi på juleshopping på Strøget og i Tivoli og se juleudsmykning. På en måde så langt væk fra deres verden og problemer – og samtidig så dansk som noget, og det, de nu skal forsøge at blive integreret i.

Jeg dropede at gå i de mange butikker, Strøget frister med og tog dem i stedet en tur til Amalienborgs slotsplads, så garderne med deres fine bjørneskindshuer, så Operaen og gik gennem Nyhavn, hvor næsen overalt blev mødt med duften af varm gløgg.

Men en butik ville jeg have dem med ind i – Mette Blomsterbergs lille butik i Grønnegade. Og det kom de – billedet derfra ligger desværre på en anden telefon. Men her er billedet af en pose og ikke mindst – en polynesisk vaniljestang. Købt i butikken 🙂

 

Jeg er lidt fan af Blomsterberg – hun har virkelig skærpet manges interesse for at bage og være kreativ i et køkken. Og det med vaniljestangen vender jeg tilbage til en anden dag.

Kalendergaven fra mine børn afslører også min interesse for Blomsterbergs univers.

Turen til København var god. Men jeg husker den stadig også som meget kold. Og som mine syriske venner sagde: “Vi skal aldrig til juleudstilling i Tivoli om vinteren igen.” Men en varm sommerdag måske 🙂

Nu er det mildt udenfor igen – dejlig december.

Jette