Jeg har før – faktisk ret mange gange lavet macarons – men hele tiden med mulighed for at blive lidt bedre 🙂
Nu har jeg investeret i en silikone macarons plade. God ide, men det var ikke helt let at finde ud af, hvordan bagetiden skulle være.
Men nu er det ved at lykkes 🙂
Diameteren på de fortrykte forme i pladen er 3 cm. på den ene side og 5 cm. på den anden side. Jeg brugte den lille størrelse – og det blev små macarons 🙂 men så kan man jo altid spise to – måske i forskellig farve 🙂
.
Macarons (25 små sammenlagte macarons)
1 æggehvide
25 gr. sukker
Et nip salt
40 gr. mandelmel
75 gr. flormelis
Evt. lidt farve
Pisk hviden med et nip salt til den er stiv. Tilsæt sukker og pisk til lækker sej marengs (tager nogle minutter). Bland mandelmel og flormelis i marengsen. Fortsæt med at fold i dejen til den er lidt blød og toppe glider ind i dejen igen. Kommes i en sprøjtepose og sprøjtes på pladen.
Tørrer i ca. 30 minutter inden de bages ved 150 grader varmluft ca. 13 minutter. Pladen sættes direkte på risten i ovnen.
Køler af på pladen. Og opbevares i en lufttæt dåse.
Bagetiden var udfordringen – de første tre plader blev siddende på pladen.
Og det var jo ikke lige meningen. Men nu lykkedes det at få dem til at slippe – se hvor fine de blev:
De er sprøde på toppen, lidt seje i midten og har en fast bund 🙂
Så nu gælder det bare om at få bagt nogen flere. Nu er vi så tæt på brylluppet, at der snart kan bages og gemmes – det bliver så fint. Og spændende 🙂
God tirsdag.
Jette
Skriv et svar