Sidste år besluttede jeg, at en dag om ugen i juli måned skulle være en udflugtsdag. Når der ikke er noget fast arbejde, der kalder, så kan dagene godt gå over i hinanden, og når ferien så tilligemed er brugt, så giver det vældig god mening med en udflugtsdag en gang om ugen 🙂

I år bliver det tirsdag. Og dem er der ikke mindre end fem af. Den sidste tirsdag er samtidig vores bryllupsdag, så den er allerede besat af en tur på restaurant. En anderledes restaurant i Vejle, restaurant Nögen, som laver en menu ud af madspildsprodukter. Det glæder jeg mig til at prøve.

I går var så første tur ud i det blå. Den blev dog tilrettet et praktisk formål – for den fine flise, vi har købt til huset, skulle jo skæres til – og der fandt vi et sted syd for Kolding, som kunne gøre det.

Så efter at have afleveret flisen gik turen til Skamlingsbanken. Jeg har været der en del gange, og ofte i regnvejr – i går var det med meget spredte dryp, så turen rundt i højlandet foregik tørskoet.

Det er et fascinerende sted, som hele tiden minder en om, at frihed og ytringsfrihed ikke er en selvfølge. Begge dele må værdsættes.

På turen rundt viste der sig nye steder og nye installationer, som spiller op til de gamle monumenter og buster af fortids brave mænd. Især synes jeg denne søjle med de mange hænder er fin. Og på hver side er en fremstrakt hånd, som man kan give et håndtryk 🙂 Og med kunstnerens ord handler det om “at række ud, ikke at lange ud”

Naturen er bakket i det område, med våde områder og søer, og højdedrag med udsigt – og geder.

Det blev ikke den længste tur i går – men jeg vender helt sikkert tilbage til Skamlingsbanken. Den er altid et gensyn værd.

I dag er mormor-dag, men dejligt at have fået fyldt lidt natur og kultur i rygsækken.

God onsdag.

Jette