Skabskig :-)

Måske en lidt pudsig overskrift – og et billede af hele huset udefra som intro 🙂 Læg dog mærke til, at der er kommet en udvendig vandhane – der er ved at være vand i alle haner.

Men overskriften er nu god nok. Det er et kig ind i de skabe og skuffer, som Invitas dygtige montør/tømrer har sat op. Det er blevet så fint i det lille hus, og det bliver fantastisk at kunne tage det i brug inden længe.

I entreen er der med et kommet skydedøre foran al teknikken. Hvor gør det meget godt ved rummet. Og jeg er glad for, at vi valgte at få egetræsfiner på lågerne, det giver lidt mere karakter og liv til entreen.

I soveværelset er der kommet en hel væg med skabe, hylder og skuffer – gemt bag ved fire skydelåger. Der er mere end rigelig plads til mit tøj i den halvdel, jeg kommer til at råde over 🙂 Men så er der også plads til sengetøj og håndklæder og de skal jo også have et sted at bo.

Køkkenet har jeg vist fra tidligere, men her kan du se, at der er kommet sokkel rundt om det hele – også i egetræsfiner. Det giver lidt liv og varme til alt det andet. Der er hylder bag alle de låger, der ses her – så der skulle være plads til det service, vi har brug for at opbevare. Jeg glæder mig til at sætte krus og tallerkner ind bag lågerne 🙂

Og så er opvaskemaskinen kommet på plads. Den skal nok komme i brug inden alt for længe. Placeringen kan altid diskuteres. For væggen bag er lidt udsat for stænk, når noget sættes i maskinen. Men på den anden side, så er den mindst i vejen i det hjørne – vi kommer ikke lige til at falde over en åben låge.

Armaturet i vasken afslører måske, at der er kommet en qooker ind i huset. Den har været savnet siden jeg forlod præstegården og sommerhuset. Men lige om lidt – så kommer denne i brug 🙂

Nu venter det sidste finish fra tømrer, elektriker og maler – og så er vi ved at være der. Hvor bliver det godt 🙂

Den kommende uge holder bloggen pause – men god midsommer til dig, der læser med 🙂

Jette

Forrige indlæg

Et strikkeevent

Næste indlæg

Turen gik til Cochem ved Mosel

2 Kommentarer

  1. Det ser rigtigt fint ud. Jeg kan godt forstå, at I glæder jer til at flytte ind ☺️🌺

    • Hej Jytte 🙂 Tusind tak for din hilsen – og ja, det begynder at ligne noget, vi bliver rigtig glade for 🙂 Men vejen derhen har været lang 🙂 kh Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal