Det er lang tid siden, at fredagens blogindlæg kun har været små glimt 🙂 Men det bliver det i dag.
Øverst er det udestuens juletræ. Et af de små træer, som efter jul vil blive fliset og pløjet ned, inden der igen skal sættes juletræer til en ny produktion. Det lille træ her er så fint, men ser man helt godt efter, så mangler det lidt nåle på en gren – og det er nok til, at det ikke kommer afsted til salg. Men det gør sig fint i udestuen 🙂
Vidste du det ? 🙂 At det er Julesweaterdag i dag ? Det gjorde jeg heller ikke, indtil Ole kom og fortalte, at sådan en dag findes også. Så iført den fineste julesweater, var han klar til dagens arbejde 🙂
Jeg har før talt godt om at komme ud og lytte til sang og musik. Det var jeg i aftes – en julekoncert med Emmelie de Forest. Og en fin koncert med engelske og svenske sange og dansk fællessang. Og det er altid en fornøjelse at møde musikere i levende live 🙂
Og så er jeg blevet færdig med første del af endnu et natsværmersjal. Nu er det vasket og ligger til tørre, inden det klippes op og der strikkes en kant hele vejen rundt. Der ligger en hel del – gode – timers strik foran mig 🙂
Og nu venter Genbrugsbutikken – og der er bagt en ny portion af de glutenfri pebernødder. De er altså ret gode 🙂
God weekend – den sidste inden jul 🙂
Jette
Skriv et svar