Det er midsommer i Danmark – hvilken skøn tid. Og så er vi allerede halvvejs, når vi taler jordens runde om solen. Dagene begynder igen at aftage, helt underligt, for vi er jo først lige begyndt på sommeren 🙂

I aftes var en smuk Sankt Hans aften. Jeg var sammen med nogle venner, og de havde lavet et fint lille bål og harvet rundt om, så ilden ikke kunne brede sig. Bålet blev tændt forholdsvis tidligt, derfor den smukke blå himmel.

Jeg har ikke været sammen med den familie før til Sankt Hans, men de lavede altid snobrød. Og det er virkelig en hyggelig ting at gøre sammen. Små og store kan være med. Mit blev da meget godt 🙂

Jeg fik til min fødselsdag et bålfad, det skal vist i gang her hen over sommeren, og så kan der hygges med snobrød.

Vi fik ikke sunget i går – men derfor genlyder nogle af ordene fra midsommervisen alligevel i mit hovede. Også selv om billederne er fra en anden tid, så rammer sangen nu meget godt sommerens stemning.

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler … (Holger Drachmann, 1885)

Jeg sidder her på kanten af en forlægnet friweekend – det er bare helt perfekt med dette vejr 🙂 I morgen byder på en længere etape på min nye cykel – Ole og jeg deler distancen ned i sommerhuset og vil nyde en dag der. Og måske bade … Nu ser vi.

God midsommer.

Jette