Den ene dag tager den anden – og dato for dato nærmer vi os den 24. december 🙂

I mit hovede er der mange løse ender og tanker om salmer, prædikener og afslutninger, der skal holdes, formuleres og skrives, før vi når den 24. Præcis som det er hvert eneste år til jul. Hyggeligt og godt, men også et stort arbejde.

I dag slutter ĂĄrets minikonfirmander. Vi holder en kort fyraftensgudstjeneste, hvor minikonfirmanderne synger og læser om julens begivenheder. Det plejer at blive en god stund i kirken – med forældre og søskende som gode tilhørere.

Her halvvejs mod jul er mit kalenderlys langt bagefter. Men pyt, det bliver jul alligevel. Lyset fandt jeg i en genbrugsbutik, så det er lidt falmet i farven, men ellers brænder det fint.

Og brødet – ja jeg er jo en stor fortaler for at bage brød selv. Det er sĂĄ enkelt og nemt og det er sĂĄ tilfredsstillende at hive et duftende nybagt brød ud af ovnen. I gĂĄr blev dette bagt – og som du kan se, er der fyld i – rosiner er altid et hit sammen med lidt nødder og frø.  Ikke meget jul over det, men det gør heller ikke noget.

Nu vil jeg tænke videre over et vers fra eftermiddagens gudstjeneste.

“Se, Himlen ligger og hviler

pĂĄ jordens gule strĂĄ.

Vi stĂĄr ved krybben og smiler,

for vi er fremme nu! (100 salmer, nr. 823)

God onsdag.

Jette