Og så er det “bare” en genganger – med et tvist af citron 🙂 men lidt har også ret.
Det er marcipankiks, der er blevet bagt, og de er virkelig lækre. Jeg har ad åre fundet ud af, at jeg ikke er den store småkagespiser, men de her, de er gode. De er ikke de smukkeste, men jeg har ikke noget bud på, hvordan det kan gøres så meget anderledes.
Disse er nu ikke til mig selv, men til brug i kirken på torsdag. Da begynder vores “julestemning i kirken”, og det fortæller jeg lidt mere om i morgen.
For mig hænger både advent og jul meget sammen med noget at spise – lidt lækkert – og derfor slutter jeg mit arrangement af med at servere kiksene her og dertil et lille glas portvin. Det kan kun blive et hit – (hvis du spørger mig :-))
Opskriften på marcipankiks finder du her – og det eneste nye er, at der er tilsat revet skal af en citron. Og det giver faktisk et fint strejf af noget friskt.
Her et glimt af en ubagt marcipankiks – jeg er sikker på, at min søn Peter stadig vil mene, at det ligner en fuglekugle med alle de frø og kerner 🙂 Og derfor heller ikke en kage for ham!
God tirsdag, på kanten af december.
Jette
Skriv et svar