Jeg har endnu en gang været i gang med blomsterdekorationen til brylluppet. Mest fordi, at roser igen var på tilbud – et bundt til 10 kr. Virkelig billigt, og så tror jeg øvelse gør, at det går lidt lettere, når de endelige dekorationer skal laves 🙂

Farven er ikke den, der skal bruges til bryllup. Men jeg håber til den tid også at kunne finde noget i haven, der kan bruges. Denne gang passede de gule løvefod meget godt ind – lidt heldigt 🙂

Der skal også pyntes kage til bryllup – med marcipan blomster. – Dem har jeg lavet før, men de kan godt forbedres lidt.

Der blev farvet overtræksmarcipan – og jeg opdagede, at det hele tager altså lidt tid. Måske meget godt at opdage det nu, så der senere kan tages højde for det 🙂 Jeg synes, det er vanskeligt at få farverne, som jeg gerne vil have dem. Så jeg må vist på indkøb efter flere farver.

Roser og fantasiblomster.

Flere blomster – der er blevet sat til tørre i Trines gamle isterningebakke – den fungerer faktisk udmærket 🙂

Efterfølgende kommer de i en lufttætbeholder – og kan holde sig ret længe. Når de skal bruges “limes” de fast med lidt smeltet chokolade.

God weekend – håber på lidt sol og sommer 🙂

Jette