Julesang og rugbrød

Det er to af ingredienserne fra den weekend, der alt for hurtigt er gået 🙂

Og det med julesangen er lidt tidligt – jeg er helt med, og der jules heller ikke herhjemme endnu. Men skal man lære en ny sang og nå at få den ind i fingrene og hovedet, så tager det tid. Med andre ord, der må øves!

Julesangen, jeg her taler om, er vinderen af DR’s konkurrence om at skrive en ny julesang. 515 forslag var indkommet, 10 blev udvalgt og 1 vandt. Og den er virkelig god, et sikkert hit. Du kan høre den her

Forfatterens grundidé har været, at sangen skal være med til at opretholde rygtet om Jesus. Og det er lykkedes, uden store teologiske ord, eller gamle vendinger. Men enkelt og forståeligt.

Omkvædet er:

“Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,

det barn i krybben er så meget mer.”

Igen den lidt bagvendte måde at udtrykke sig på, som jeg holder meget af. Julens stjerne gør mere end blot at lyse op i træets top, når jeg får øjnene op for, at barnet i krybben er langt mere, end det umiddelbart ser ud til. At det er en stor glæde, det er Guds søn, og verdens frelser.

Og noget helt andet – virkelig prosaisk – rugbrød. Det bager jeg faktisk aldrig. Men min søster havde bagt to store og lækre brød, hvor jeg fik noget af det ene. Det smager dejligt.

Men det minder mig også om, at hun er rigtig godt på vej til at være ovenpå igen efter hendes operation. Og det er jeg bare virkelig taknemmelig for.

Så rugbrødet er lidt en overskuds-ting – for det kræver energi og kræfter at røre et sådant brød sammen. Nevøen gav en hånd med 🙂

God mandag.

Jette