Så blev det endelig uge 43 – og konfirmanderne begynder til præst.

Eftersom jeg ikke har heft decideret indskrivning, så ved jeg aldrig helt hvor mange, der skal gå til præst, kun ca. ud fra skolens klasseliste. Så jeg tror, jeg er lige så spændt på at møde mine kommende konfirmander, som de er på at møde mig.

Lokalet er klar, med notesbog og mappe, salme og et æble.

Æblet er jo både den første frugt vi hører om i Det gamle Testamente. Men det er tillige fyldt med overraskelser. Og skærer du æblet over på den forkerte led – altså på tværs – så viser der sig en fin stjerne. Til overraskelse for de fleste – og i hvert fald for konfirmanderne. Men æblet bliver således et godt billede på, at tilværelsen også rummer mange skønne ting, som vi ikke umiddelbart kan se. Også når vi taler om tro og Gud, så er det også tilstede og giver glæde og håb, selv om det ikke lige er synligt for vore øjne.

En lidt sej og pædagogisk kuglepen 🙂

Når der hives i kanten ruller teksten frem på både Fadervor og Trosbekendelsen – lige ved hånden.

Konfirmere betyder at bekræfte – det næste halve år kommer også til at bekræfte, at der er masser af liv og nysgerrighed til stede blandt unge mennesker.

Jeg glæder mig.

God tirsdag.

Jette