Det er ingen hemmelighed, at jeg bager løs og forsøger mig med udfordringerne fra Den store bagedyst. Det er lidt sjovt. Og for første gang synes jeg, det lykkedes ret godt 🙂 Det er prinsessetærten som var af svensk oprindelse.
Jeg har igen halveret portionen – og heldigvis var det et menighedsrådsmøde i aftes, så kagen kunne serveres for nogen. Og blev både spist og fotograferet 🙂
En fin og elegant kage – men egentlig også lidt kedelig i smagen. Måske er det mest mig, men faktisk er jeg ikke så stor tilhænger af lagkager, jeg synes de mangler lidt bid og ofte lidt smag. De er oftest lidt neutrale – men til gengæld flotte i udtrykket.
Opskriften på bunden kommer alligevel her – for den var både nem at arbejde med og tilpas medgørlig, når en kage skulle bygges op. Så den kan godt bruges i en anden sammenhæng 🙂
Lagkagebund (ca.18. cm i diameter)
3 æg, fra seje høns
75 gr. sukker
75 gr. mel
½ tsk. bagepulver
25 gr. smeltet smør
Pisk æg og sukker grundigt, sigt mel og bagepulver og vend det i og rør til sidst det afkølede smeltede smør i. Fordeles i en springform med bagepapir i bunden og bages ved 180 grader 20-25 minutter. Afkøler, inden den deles i tre lag.
Ønsker dig en dejlig onsdag – med mildt efterårsvejr.
Jette
Lene
din er godt nok smukkere end deltagernes, du må da melde dig næste gang 🙂
Jette Holm Rosendal
Mange tak Lene for de fine ord. Men jeg har det nu vist bedst med bare at bage for sjov og til glæde for de nærmeste 🙂