Jeg læste en dag et blogindlæg – som ifølge hende, der skrev det, ikke handlede om noget 🙂 Det har det jo så gjort alligevel, for jeg læste det helt til ende 🙂 og kan huske det endnu!
Men pointen er, at jeg i dag ikke lige ved, hvilken vinkel dagen skal ses ud fra. Spændende arbejdsdage, med helt ualmindelige opgaver og ting, der skal tages stilling til. Bestyrelsesarbejde, der kræver balancegang på en knivsæg – når det handler om, at samarbejde også skal kunne fungere godt i fremtiden. Og en hjemmefront fyldt med fødselsdage og forårsagtige oplevelser.
Hvem sagde kedelig ? 🙂 Nej, det er bare en spændende tid – og bagningen skubbes så lidt. Men så er fryseren jo et godt sted at kigge 🙂 Der ligger både brød og kager.
Og i køkkenet findes stadig nogle tørre brødstænger! – Så kedeligt kan fine grissinier også forklares 🙂
Ungerne troede, at disse var hjemmebragte og pakket ud af fint cellofan – men næh, de var såmænd rullet og bagt i min egen ovn 🙂 Og smagte godt sammen med pestoen.
Konfirmanderne er cyklet videre ud i dagen – forventningsfulde, nu er der kun en måned til de første skal konfirmeres. Og i år har de været kreative omkring deres konfirmationsord. Se bare her:
Og så skal en skøn forårsdag nydes – måske klippes lidt roser ned, eller andet hyggeligt havearbejde …
God torsdag.
Jette
Karen
Hvor er det flot, det konfirmanderne har lavet – god havedag!
Jette Holm Rosendal
Tak 🙂 og i lige måde. Det er virkelig en skøn forårsdag.