Måned: december 2013 Side 2 af 3

I dag er en af de dage i december, hvor det går slag i slag. Og hvor bagning ikke er aktuelt – men det bliver det i morgen. Det glæder jeg mig til.

I dag vil jeg lade dette glade æsel bringe en stille hilsen – det er faldet til ro inde i kirken og venter blot på juleaften 🙂

Jette

December i år bød på en tur til København! Og det er en begivenhed – at komme så langt mod øst sker bestemt ikke hvert år. Turen går oftere langt nord på. Det nordjyske gen fornægter sig ikke 🙂

Turen til København var i selskab med andre frivillige mentorer og borgere fra vores kommune, og flygtninge fra syrien. Så i selskab med 4 unge syriske mænd, der alle er muslimer, skulle vi på juleshopping på Strøget og i Tivoli og se juleudsmykning. På en måde så langt væk fra deres verden og problemer – og samtidig så dansk som noget, og det, de nu skal forsøge at blive integreret i.

Jeg dropede at gå i de mange butikker, Strøget frister med og tog dem i stedet en tur til Amalienborgs slotsplads, så garderne med deres fine bjørneskindshuer, så Operaen og gik gennem Nyhavn, hvor næsen overalt blev mødt med duften af varm gløgg.

Men en butik ville jeg have dem med ind i – Mette Blomsterbergs lille butik i Grønnegade. Og det kom de – billedet derfra ligger desværre på en anden telefon. Men her er billedet af en pose og ikke mindst – en polynesisk vaniljestang. Købt i butikken 🙂

Jeg er lidt fan af Blomsterberg – hun har virkelig skærpet manges interesse for at bage og være kreativ i et køkken. Og det med vaniljestangen vender jeg tilbage til en anden dag.

Kalendergaven fra mine børn afslører også min interesse for Blomsterbergs univers.

Turen til København var god. Men jeg husker den stadig også som meget kold. Og som mine syriske venner sagde: “Vi skal aldrig til juleudstilling i Tivoli om vinteren igen.” Men en varm sommerdag måske 🙂

Nu er det mildt udenfor igen – dejlig december.

Jette

Brød er en fantastisk ting. Jeg tror næsten – men også kun næsten – at jeg kunne leve af brød alene. Selv om jeg godt ved, at det er ikke særlig bibelsk. Der handler det om at leve både af brødet og af ordet, der udgår af Herrens mund. Begge dele er vigtige – så godt det er søndag i morgen, så lyder Ordet igen.

Men ingen tvivl om, at brød er væsentligt. Og at bage det selv er bare en fornøjelse.

Og midt i alle forbereldser til jul, er det skønt ind i mellem at bage noget, der ikke har en duft af kanel, eller en snert af kardemomme eller nellike 🙂

Mine brød er meget bagt efter det forhånden-værende princip. Og derfor altid spændende at se, dufte og smage det færdige resultat.

Arbejdet undervejs er fascinerende.  Når gæren er udrørt i væsken – så at lave små toppe i dejfadet – af de ingredienser, jeg synes skal i den dag.

I går blev det til fire toppe: hørfrø, solsikkekerner, grahamsmel og havregryn. Plus lidt luksus: Et æg fra en nysgerrig høne. Alt blev æltet sammen med hvedemel og bagt – og ud af ovnen kom det dejligste brød.

Så kan pebenødder og brunkager godt lige holde en pause  🙂

God – næsten vindstille – lørdag.

Jette

At få pyntet op til jul, går ganske, ganske langsomt her hjemme. En lille bitte juledekoration lavet i en gammel fin flødekande blev det til i går.

Men så glæder jeg mig over alle de smukke ting, jeg ser rundt om – ude i den virkelige verden og her på netttet.

Min datter sendte i går billedet, som ses her.

Et velkendt tema, og uhyre enkelt – og så fint og farvestrålende. Og duften sidder gemt i næsen. En klassiker, fra da jeg selv var barn.

“Der er noget i luften

som gør mig så glad …”

Julens traditioner er tæt knyttet sammen med dufte, gensyn og ting, vi kun gør i december. At invitere venner uden grund, at smile til en, man ikke kender,  at glæde andre – og tænke på andre. Adventstiden trækker et spor af omtanke, velvilje og nærvær efter sig.

Det er måske en af grundene til, at vi holder så meget af denne mørke måned? At vi netop gør os umage med at tænde selv en lille kerte, et lille lys, for andre.

Jette

I går kom min søn – med beklagelse i stemmen og kommenterede på min blog. Han havde nu forestillet sig, at når der nu skulle til at bages endnu mere her i huset, og skrives om det og prøves og smages – ja så ville der komme meget mere kage, som ville falde i hans smag.

Og hvor han lidt slukøret havde måttet konstatere, at der var godt nok bagt en del, men det havde ikke været hans favoritter. Så langt fra.

Som marcipankiksene i går – de lignede mest fladmaste kugler beregnet til fuglene i de kolde vintermåneder 🙂 Set med hans øjne.

Så noget måtte gøres! Det blev til en hurtig hindbærsnitte. Og det går man nu aldrig fejl af.

Her kommer ingen speciel opskrift – blot en kort beskrivelse:

Lidt mørdej rulles ud, bages, køles af og smøres på den ene halvdel med hindbærsyltetøj. Samles og får et lag hvid glasur på toppen. Og lidt farvet krymmel – ( som sikkert indeholder adskillige e-numre, men det må gå her)

Endnu en dejlig december dag ligger åben.

Jette