diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glimt

Kagebord til julehygge

I en tid, hvor kagedåserne ikke er rungende tomme, og hvor der er kage at dele ud af – ja så benyttede jeg lejligheden til at invitere gæster. Gode veninder mødte op og der blev snakket 🙂 og spist kager og talt om opskrifter og meget andet. Et par hyggelige timer!

Den engelske julekagekom frem fra gemmerne. Forleden blev den sidste halvdel af kagen overtrukket med marcipan og pyntet med røde marcipanroser.

Og kagen smagte godt! Den smuldrede lidt, når man skar et stykke – vist mest fordi, de blev skåret for tyndt ud. Jeg tror, den kage er beregnet til at blive skåret i solide stykker – og hvor man så ikke skal spise andet.

Jeg mindes fra min tid i Skotland at have hørt, at når jægere gik på jagt, så fik de et stykke kage med – fra en kage i stil med julekagen, blot uden pynt. Netop fordi kagen er så tung og fyldt med frugt og nødder, så mætter den godt. Jeg kan fint forestille mig en pause i naturen med et stykke kage á la julekagen og varm kaffe i termomkoppen. Det lyder ret hyggeligt 🙂

Men lige her og nu er det lørdag – og advent – og ikke skyggen af sne.

God dag.

Jette

Hvorfor?

Hvorfor lave en blog? Godt spørgsmål.

I første omgang af nysgerrighed. Efter at have brugt aftner i sofaen på at læse andres og fået glimt af store og små eksperimenter i et køkken, oplevelser i naturen og tanker om stort og småt i livet – ja, så har jeg jeg lyst til at fortælle lidt fra mit hjørne af verden.

Et helt almindeligt sted i Danmark – og hvor nyeste investering er 2 høns ! Men hvilken glæde har de ikke bragt med sig, plus masser af samtaler om hus, gård og foder – og ikke mindst: Lægger de nu også æg!?!

Så her er billedet af hønsene og det første æg 🙂

God mandag.

Jette

Side 111 af 111

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal