Byggeriets indledende fase er i gang. Der skal laves fundament. Og i forhold til sommerhuset, som blev bygget på skruer, så bliver huset her bygget på et traditionelt støbt fundament.

Det har jeg nu heller ikke den store erfaring med – så jeg følger mest med i de store mængder af jord, der skal fjernes. Og forundres over hvor præcist sådan en stor gravko kan udføre sit arbejde. Den er jo nok godt hjulpet på vej af manden, der sidder i styrehuset 🙂

At grave ned i jorden er altid forbundet med en vis usikkerhed – for hvad gemmer der sig under det grønne græstæppe. Heldigvis er der mest en masse god muld – det var jo tidligere landbrugsjord. Og så er der et par enkelte steder, hvor der skal graves dybere for at nå sandbunden.

Nu er al jorden kørt væk, og vi afventer de endelige jordbundsprøver – og håber det bedste 🙂 Så næste step kan tages – at der fyldes sand i det store hul.

Lige nu ser det næsten ud til, at der er gravet ud til en kæmpe swimmingpool 🙂 Men det er kun midlertidigt 🙂

God onsdag.

Jette