“Det fjerde lys har ild fra alle tre,

en pinseglød i vores hjerte,

så vi for dem, der intet lys kan se,

kan tænde kun en lille kerte.” (den danske salmebog 87,4)

Det vers dukkede op i mit hoved denne mandag morgen, hvor 4. søndag i advent netop er passeret. Nu mærkes for alvor, at det er jul og juleaften lige om lidt.

Min weekend har budt på en del kilometer på landeveje og genmen byer, og hvor har der bare været fint pyntet, og i mørket været lyst smukt op af utallige lys – hjerteformet, stjerneformet og et væld af juletræer. På de grå, disede og mørke dage kommer lysene til sin ret – de spreder for alvor mørket.

I det lille citerede vers mindes vi om, at det er ikke blot de mange lys, vi har tændt ved et tryk på knappen, der skal tændes. Det lys, Gud har tændt i verden og i vort hjerte, det må vi lade skinne og bringe lys og glæde for mennesker omkring os. Og især huske at tænde et lille lys for dem, som har svært ved at se lys og håb i den her tid.

I weekenden blev også købt et højt juletræ – og sælgeren er så venlig at levere det her i løbet af dagen. Det er altså god service 🙂 Og så fik jeg bagt marcipankiks – det blev nu mest til brud, men smagen er stadig lige fortrinlig. Virkelig en dejlig alternativ julesmåkage.

God mandag – den næstkorteste dag i år. Det er også værd at huske 🙂

Jette