5 år – det er nu gået hen i ret stor ubemærkethed 🙂 Men her på min fridag, har jeg sat mig og tænkt lidt tilbage på mine 5 år som blogger. Det er dog en årrække, og et hurtigt tilbageblik viser også, at der er sket meget i de år. Også langt mere end jeg havde nogen ide om, da jeg begyndte at skrive første gange den 4. november 2013
Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om, hvad jeg egentlig ville med denne blog. Jeg havde en ide om, at det skulle handle om at bage. Men det kom ikke helt til at holde stik. Og godt for det. Jeg holder meget af at skrive om meget andet end brød og kager – bloggen er blevet mere en dagbog og et sted for refleksioner om stort og småt.
Og mit liv har da også budt på meget andet end kage de sidste 5 år – begge mine forældre er døde, børnene er for alvor flyttet hjemmefra, jeg er blevet gift og har bygget sommerhus.
Jeg er et sted lige nu, hvor jeg er ved at finde ud af, hvilken retning skal mit liv gå i. Hvad skal fylde mere, hvordan vil jeg bruge min tid og hvor er jeg om 5 år? Det er umuligt at kigge ind i krystalkuglen og få et svar – men det er nu gode spørgsmål at stille sig selv, uanset om ens blog fylder år eller ej 🙂
Hvad der skal fylde mere – det er lidt elastisk, og som præst ved jeg jo ikke helt, hvordan ens uge bliver. Jeg er glad for mit kontor herhjemme, men har også opdaget, at det er virkelig vigtigt at komme uden for det rum – både ud i haven, men mindst lige så meget ud i “virkeligeheden”. For nu, hvor jeg er eneste person i den store præstegård, så er der behov for oplevelser og samtaler med andre end hund, høns og kat!
Hvordan bruge min tid? Erhvervsmand og filosof Morten Albæk har netop udgivet bogen “Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv” Han gør op med tanken om at dele sit liv i arbejde, fritid og familietid – og flere tider. Nej, siger han, det hele hører sammen, og det er vigtigt at det giver mening. Hele vejen rundt. Det synes jeg lyder interessant – og vil bruge noget tid på at overveje – giver det mening, det jeg gør her? Det er et kæmpe emne, og kan slet ikke beskrives med tre linjer – men blot nævnt som en tanke.
Og hvor er jeg om 5 år? Det ved jeg ikke 🙂 Ikke præcist i hvert fald. Men jeg ved, at mit arbejdsliv til den tid vil se anderledes ud.
Ja, det blev jo mest om fremtiden – her er 5 glimt fra 5 spændende år som blogger 🙂
Nu som grundejer Sommeren 2015 blev her hvor jeg fandt og købte sommerhusgrunden, og dermed begyndte et helt nyt kapitel i mit liv 🙂
Et nyt kapitel begyndte også i 2016 – jeg blev gift med Ole. Og havde en skøn bryllupsdag med fest i haven og hjemmebagt bryllupskage og masser af macarons.
2017 var et byggeår. Virkelig en oplevelse! Udfordrende og lærerig, og med et skønt resultat. Det er blevet et lille funktionelt hus – helt som jeg havde drømt om. Du kan se en lille video om huset her
Og så når vi 2018. Året, hvor jeg for første gang i mit liv forstuvede noget – nemlig min ankel. Heldigvis er den nu tilbage i gammel form 🙂 Og her er et glimt fra en ret almindelig dag på mit kontor 🙂
Den lille billedkavalkade afslører tydeligt, at bagning stadig er en del af bloggen, men bestemt ikke den mest iøjnefaldende 🙂
Men tusind tak fordi du alligevel læser med – det gør det hele meget sjovere at skrive 🙂
God mandag.
Jette
Christina / TheBigMeowski
Tillykke med bloggens fødselsdag 😊 Der sker meget på de år, det kan jeg også selv mærke, men jeg nyder stadig at kigge herind til dig på bloggen og læse med på det, du foretager dig, både i køkkenet og i dit liv sådan helt generelt 😊
Jette Holm Rosendal
Kære Christina. Tak for hilsenen. Og ja, der sker bare noget i ens liv hele tiden. Også selv om man tænker, at nu er man blevet så gammel,så nu ændrer det sig ikke så meget mere – men så kommer der alligevel nye ting til en fra tid til anden. kh Jette 🙂
Christina / TheBigMeowski
Livet ville også være kedeligt, hvis der aldrig skete andet end det sædvanlige. Der er dog ting, man godt kunne have undværet, men livet er jo en foranderlig ting i sig selv, så det er aldrig helt fastlag, uanset hvor man befinder sig i det, tror jeg.
Jette Holm Rosendal
Enig 🙂