I går lavede konfirmanderne ikoner – og allerede i dag skal der så være fernisering og de små billeder bliver afsløret.

Det er faktisk en lidt festlig måde at gøre det på – og gøre noget ud af, at konfirmanderne både har koncentreret sig og brugt tid på at lave præcis deres ikon. Ikke et billede af noget, men et billede noget – nemlig et glimt af Guds rige. Deres konfirmationsord er blevet vendt og drejet i deres hoved og til sidst manifesteret sig i farver og symboler – som et billede på noget, de får givet. Et ord at huske og læne sig op ad – på deres vej gennem livet.

Efter afsløringen af ikonerne er der sodavand og chips. Men for første gang, så er det hele portionsanrettet! Min betænksomme graver kom med forslaget – og det er virkelig fint. Så i stedet for en fælles skål med chips, så er der nu et lille blad med chips, nødder og saltstænger. Udfordringen er selvfølgelig – hvor mange kommer der, og er der nok ? 🙂

Det ser da ret indbydende ud – de mange små anretninger.

Så nu glæder jeg mig til at holde andagt og fernisering  – og møde de ret så stolte konfirmander.

God onsdag.

Jette