I hvert fald officielt – for jeg har fri i weekenden. Men jeg har et par ting, som er blevet skubbet – for hovedet er ved at være brugt, så jeg venter lige med det sidste. Det er jo fordelen ved mit virke, at meget af det planlægger jeg selv 🙂

I dag begyndte i den lidt triste ende – den ældste af mine silkehøns havde besluttet, at nu ville hun ikke mere. Hun havde lukket øjnene og var helt død her til morgen. Nu er hun gravet ned i den nye skov.

Siden gik turen ud på skolen, hvor jeg sædvanen tro kommer og læser juleevangeliet og siger lidt om det. Det er en god tradition og fungerer godt. Og alt andet lige – så er det lettere at flytte et menneske end alle eleverne. Selv om et besøg i kirken også kunne have været fint.

Jeg tog ingen billeder i skolen, men et af bilens instrumentbræt 🙂 Jeg har gjort det en gang før – det er lidt sjovt, når de fleste af talene ligesom er hele og runde.

Og så blev prædikenen til juleaften skrevet. Som der stod i en prædikenvejledning til juleaften: “Juleaften er vidunderlig og frygtindgydende” og det er meget godt ramt. For hvordan indfri alle forventninger? Hvordan nå alle – for hver kommer jo med sin egen historie – og nogen er lidt mere utålmodige end andre. Jeg håber hvert år, at kirkerummet må give alt hvad det kan – af ord og toner, af trøst og tryghed. Og så kommer mine ord i anden række.

Men nu er sidste punktum sat – hvor er det dejligt at nå hertil 🙂

Kirkens flotte og store juletræer er kommet ind – jeg var lige forbi for at få et billede til kirkens facebook side. Her skal der jo også lige fortælles om julens glade budskab.

Må du få en dejlig 4. søndag i advent weekend.

Jette