For første gang i min tid som præst er jeg blevet sådan rigtig involveret i sladder og løse rygter. Og det er underligt, at blive ringet op, og spurgt om det, de nu har hørt, nu også er rigtigt.
Det er ikke nogen hemmelighed – heller ikke her i sognene – at jeg skal giftes 🙂 Og jeg har kun mødt positive og glade tilkendegivelser i den anledning. Og af naturlig interesse er det næste, jeg ofte bliver spurgt om, om vi så skal bo sammen. Et ganske naturligt spørgsmål. Men eftersom den udvalgte ikke bor lige i nærheden og har sine rødder der, hvor han kommer fra, og jeg har mine her (og bor i tjenestebolig) – så bliver vi boende hver for sig. Det er sådan det er praktisk muligt nu.
Derfor er det virkelig mærkeligt at blive konfronteret med udsagnet om, at nu forlader jeg stedet her! For det gør jeg ikke. Det er en mulighed på langt sigt, når jeg stopper som præst – men slet ikke nu. Og det er det svar, jeg giver når nogen spørger. Men det er åbenbart ikke helt blevet hørt sådan 🙂
Sladder er noget mærkeligt noget – og man har ikke nogen mulighed for rigtig at kontrollere det. Jeg er ellers glad for at bo på landet og i små samfund – men bagsiden kan være, at snakken går lige lystigt nok.
Det er fint at interessere sig for hinanden, spørge til, hvordan det går, og lige stikke næsen inden for og høre, om man kan hjælpe med et eller andet. Det er den gode interesse.
Men nyfigenhed og en livlig fantasi – og med historien om de fem fjer og de fem høns i baghovedet – så kan der godt nok let opstå et noget forkert billede af virkeligheden.
Nu må jeg se, om jeg kan få rettet op på misforståelsen. Men det lidt træls.
Jette
