Portions pavlova

Det var godt nok efterårsagtigt i går – med blæst og masser af regn.

Men forunderligt så holdt al regnen inde, da jeg havde en bisættelse og et bryllup i går omkring middagstid. Hvor godt. Regn gør begravelser endnu mere triste, og et bryllup med fine kjoler og smukke blomster, der drukner i regn – nej det er ikke spændende. Men alt det blev vi skånet for – regnen kom i stride strømme på andre tidspunkter.

Vejret indbød til hygge indenfor – og  derfor kunne der fint spises en skøn marengskage med bær og flødeskum 🙂

Portions marengs

Opskriften er som til marengs, blot sat på pladen i mindre cirkler og bagt en anelse kortere (i alt ca. 1 time)

Fyld (til 3 små marengs)

1 dl. piskefløde

25 gr. dulcey chokolade, hakket

Pisk fløden til skum, tilsæt chokoladen og fordel den på marengsbundene.

Pynt med frisk eller råsyltet frugt og nyd en skøn lækker sag.

Der er stadig nogle bunde tilbage, de kommer med nordpå, og hvor de helt sikkert vil blive spist i godt selskab. Første stop er Århus, dernæst nordenfjords op til min far.

Ønsker dig en god søndag.

Jette

Forrige indlæg

Løgkompot

Næste indlæg

Uden net

2 Kommentarer

  1. Solvej

    Hvor sjovt! Jeg har også lige lagt portions-pavlovaer på min blog, dog ikke med samme hjemmebagte kvaliteter 🙂
    (http://smagdigfrem.dk/2015/07/26/pavlova-med-ribs-og-mascarponecreme/)

    Fortsat god søndag.

  2. Jette Holm Rosendal

    Hej Solvej. Det var da pudsigt 🙂 det må være noget med årstiden, at lette kager og frisk frugt bare er i høj kurs.
    Spændende blog du har, den vil jeg kigge lidt mere på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal