Løgkompot

Hvor interessant lyder overskriften lige ? Jeg ved det godt, og tænker, at læser du med nu, så er det virkelig godt gået 🙂 Men jeg er glad for du kigger forbi. Og løgkompot er altså bedre end ordet lige antyder.

Jeg nævnte det i går, da jeg havde brugt det på en pizza. Min datter Trine fik den serveret og spiste det hele, og det er næsten den bedste anbefaling, for hun er normalt ikke nogen fan af løg. Men i den her kombination gik det godt.

Løgkompot

200 gr. løg (renset vægt)

1 spsk. olie

1 spsk. almindelig eddike

1 spsk. rørsukker

½ tsk. salt

peber

Skær løgene i skiver og steg dem  5-10 minutter ved mellem varme i olien. De skal falde sammen og blive dejligt bløde. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det småkoge ca 5 minutter. Hele tiden uden låg. Smag til, måske skal der lidt mere eddike eller sukker i – det må du smage dig til 🙂

Køler lidt af, inden det for eksempel fordeles på en pizzabund. (Her gemt under kartoflerne)

Og så er det næsten blevet weekend igen.

Min betyder arbejde, hele paletten rundt – dvs. bisættelse, vielse, gudstjeneste og dåb. Men meningsfyldt det hele.

Må du få en velsignet weekend.

Jette

Forrige indlæg

Vegansk kartoffelpizza

Næste indlæg

Portions pavlova

2 Kommentarer

  1. Unknown

    Den hvide pizza lyder noget tam. Det må være løgkompotten der bær' den. Den (kompotten) lyder til gengæld rigtig fin og kan bruges i flere sammenhænge. Prøv i stedet for rørsukker at bruge honning. Det er dansk, det er bæredygtigt, det højner diversiteten i den danske natur og det er ren blomsternektar (selvom det har været igennem et par bimaver undervejs). Selv en veganer må sætte pris på en skefuld honning i løgkompotten :-))

  2. Jette Holm Rosendal

    Jeg må indrømme at jeg smagte kun vegetar udgaven, og der var kommet mozzarella på toppen, det løfter enhver pizza 🙂
    Tak for tippet med honning i kompotten, det må prøves, jeg er den glade ejer af indtil flere varianter af honning, så der er muligheder …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal