Jeg er ikke det store havemenneske – men jeg nyder at alting bliver lysere og grønnere dag for dag. Nu mangler der kun lidt varme, for vinden er ret kølig. Her til morgen skinner solen fra en flot blå himmel, men det er godt nok koldt at stikke næsen uden for 🙂

Magnoliatræet er nok havens bedste træ. Jeg glæder mig i hvert fald over det, og i disse dage åbner blomsterne sig med ret stor hast. Og de lyser op.

Køkkenhaven – det vil sige mine to højbede, der er sat kartofler. Og de blev dækket med visne blade, men jeg har mine to fritgående høns mistænkt for at have skubbet til bladene, for der er ikke mange tilbage 🙂

Påskeliljer og pinseliljer står her endnu – og de har fået selskab af tulipanerne.

Deres fine hoveder venter på lidt mere varme, og så vil de ellers blomstre noget så fint. Og ja, der er en mælkebøtte midt i det hele, dem er der i det hele taget mange af 🙂

Og græsset gror – jeg venter stadig på, at jeg synes det er lunt nok til at køre en tur med plænetraktoren. Men det kommer nok.

Der skal dog vist lige samles nogle grene op først. Det er dejligt med store træer i haven, men de taber altså nogle grene i løbet af en vinter.

Og mens jeg venter på varmen begynder forårsangene at dukke op i erindringen – “Kom maj du søde milde, gør skoven atter grøn.” Og med duften af nyslået græs i næsen så vender denne skønne salme tilbage:

“Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge …” 

Jo det er en fantastisk tid vi er midt i – det er kun til at glædes over.

Rigtig god weekend.

Jette