Min søn Peter fylder år i dag – og derfor har jeg tænkt lidt over, om der var en kage, jeg kunne bage i den anledning. Og er kommet i tanke om en 🙂 Hvilken afsløres i morgen.
Men det er en kage, der skal bygges op, og derfor kommer opskriften på bunden i dag.
Mazarinbund
50 gr. smør
50 gr. sukker
75 gr. marcipan, revet
1 æg
60 gr. mel
20 gr. kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
Pisk smør, sukker og marcipan god sammen. Tilsæt æg og pisk igen. Sigt de to slags mel og bagepulver og vend det rundt i massen.
Dejen kommes i en form (18×18 cm.) beklædt med bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 15 minutter. Afkøler i formen.
Ja, jeg ved godt, at det er det lidt kedelige ved at kreere kager, jeg skriver om her. Men bunden skal nu være i orden, så derfor får den sit eget indlæg i dag 🙂
Og så er her lige et billede af dekorationen til bordet. Det er havens allersidste blomster, og selve idéen med roser og bark er hentet hos Karen.
Nu skal flaget snart hejses – og arbejde og forberedelser klares.
Så jeg vil ønske dig en skøn efterårsweekend.
Jette
Karen Engell Dalsgaard
Hvor er den køn. Det med barken tilføjer noget helt særligt, synes jeg. I weekenden skal jeg prøve at binde et par kranse og måske lave en kugle med mos og bark. Jeg har 'fri', mens manden og hunden er på jagt 🙂
Jette Holm Rosendal
Tak 🙂 Jeg håber du lægger et billede eller to ud af dit projekt med mos og bark. Det så ret fint ud på de billeder, du havde taget fra Tyskland.
Du må have en dejlig weekend og nyde din "alene-tid". Det er somme tider rart at have sådan en tid.
Mange hilsner Jette