Sådan skrev Brorson i salmen “Her vil ties, her vil bies” for små 300 år siden.

Salmen handler slet ikke om vinter og kulde som sådan. Den peger hen på foråret, fremtiden og håbet. Som duen, der kommer tilbage med et olivenblad i munden, da Noah sendte den ud, efter at arken var strandet på Ararats bjerg. Det lille blad blev et tegn på, at noget nyt var på vej. En ny tid.

Og set gennem kristne briller – Guds rige, der var ved at bryde frem.

Men erfaringen med at dagene bliver længere – samtidig med at vinteren strenges – ja det oplever vi faktisk gang på gang. Det er tydeligt, at dagen nu er tiltaget med næsten en time siden vintersolhverv. Men lige så tydeligt er det også, at det er blevet vinterligt koldt.

I går blev to af mine julegaver taget i brug – eller rettere brugt. En invitation på Brunch hos pigerne i Århus og et gavekort til Magasin. Og det var super hyggeligt. Pigerne havde selv været i gang med at planlægge og bage. Og det glæder jo mit bageglade hjerte 🙂

 

Der var både små pandekager, scramble egg ( med æg fra mine stolte høns) og lækre chokoladescones. De sidste må jeg se at få opskriften på, for de fortjener at komme på bloggen. Jeg fik nogle stykker med hjem, en nydes her til morgenkaffen.

En frysende kold dag var det. – Men blev fyldt af en varm taknemmelighed over, at ens børn gør det godt på alle måder.

God søndag.

Jette