En skøn novemberdag! – Helt stille vejr og solskin. Jeg forsøgte at “fange” stemingen i morges før kirketid.

Det er uomgængeligt at vi går mod vinter – bladene er stort set faldet og blæst af, kun de mindste og mest stædige æbler hænger fortsat på træet.

Men vejret indbød til at være udenfor – det kom bilen til gode 😉 Den blev langt om længe vasket – og står nu og tørrer i de sidste solstråler.

Og i ovnen står en nybagt marengsbund – så det skal nok blive en hyggelig aften, i selskab med to af mine børn ( som er voksne :-)), hund og kat – og lækker kage.

Rigtig dejlig søndag.

Jette