I min familie har vi samlet alle fødselsdage – undtaget en – i forårsmånederne 🙂 Det er nu mere tilfældigt en planlagt, men lidt pudsigt alligevel.

I dag er det min ældste datter, som fylder år. Og dermed går tankerne også tilbage til det år, hvor hun kom til verden. Fødsler kan kvinder vist altid tale om – det er noget helt specielt hver eneste gang et lille menneske kommer til verden.

Trine meldte sin ankomst en varm pinselørdag i 1989. Som første barn og første barnebarn i familien. Så der var nok at glædes over. Og i tilbageblikket, ja, hvor blev alle de år af ?

31 år – så er man godt og vel voksen – og det er Trine også. Godt i vej, gift, fast arbejde og med masser af mål og drømme for livet. Jeg kan kun være stolt, glad og taknemmelig når jeg tænker på hende – og som det gælder mine to andre børn 🙂

Tænker jeg på mig selv som 31-årig, så husker jeg ikke at have så mange tanker om fremtiden, som hun har. Også bekymringer og overvejelser, hvordan klares det hele bedst. Rækkefølgen på ting i livet.

Trine blev født, mens jeg stadig læste – og det var der fint tid og plads til. Her er virkeligheden en anden i dag. Presset og effektiviteten er øget betragteligt. Ikke kun til det bedre. At have tid og ro omkring sig – og måske ikke altid tage den lige vej – det synes jeg er en god ting.

I projektbuket2020 har jeg i dag været rundt i haven og finde grønne grene. Og en enkelt syren. For de er så dejlige og lige ved at folde sig ud. Ugens buket dedikeres til Trine 🙂

På en smuk 13. maj.

God onsdag.

Jette