Overskriften er både begyndelsen på et omkvæd i en sang og titlen på en bog af Lone Vitus (beretning fra et autentisk landbrug)

Jeg læste bogen for noget tid siden – inden jeg fik høns – og syntes godt om den lidt skæve vinkel, hvor det ofte var hønsene, der førte ordet.

Med egne høns i haven – ja så bliver det bare tydeligt, at de er glade, ihærdige og nyder friheden. Samtidig er de sociale og vil gerne snakkes med. Det er en fryd at åbne deres lille hønsegård om morgenen og se dem næsten vælte ud, for at få fat i det første græsstrå.

Dagen bruger de på langfart – lever livet lidt farligt – men indtil nu er de trofast kommet hjem, når det begynder at mørkne. Og jeg er taknemmlig for gode naboer, som også synes det er hyggeligt at sige hej til høns.

Og hvor er det godt, at det igen er muligt at bruge egne æg, uden at frygte for salmonella-forgiftning. Så i går blev der lavet is, med solgule blommer og dejlig vanilje. Hviderne står stadig og venter på at blive brugt, så mon ikke weekenden byder på lidt kransekage og marengs 🙂

I dag bliver det til et billede af en morgenfrisk høne, som det lykkedes mig at fange med kameraet i går 🙂

God fredag.

Jette