Jeg nyder hver gang min søster og svoger kigger forbi. Både fordi det er super hyggeligt, men det giver også ofte anledning til liiige at bage et eller andet 🙂

Denne gang bliver det et foccaciabrød. Jeg her hele vinteren kunnet hente frisk rosmarin fra min krukke ude på terrassen. Resten i krukken er forlængst visnet, men rosmarinen har på forunderlig vis overlevet. Og er blevet brugt til både småkager og confiteret andelår.

Og det er lidt fint at kunne hente lidt ind udefra, som kan bruges til bagning indenfor. Selv om det er småtingsafdelingen 🙂

Opskrifter på foccacia brød er der ligeså mange af, som der er kogebøger, hjemmesider og bloggere 🙂 Nej det er nok overdrevet – men lige denne gang kommer min egen udgave. For mig består et foccacia brød af en gærdej bagt med olivenolie, rosmarin og salt på toppen.

Foccacia brød

3 dl. vand

10 gr. gær

1 tsk. salt

100 gr. grahamsmel ( jeg sniger næsten altid lidt grovmel ind, hvis jeg kan)

100 gr. pizzamel

ca. 175 gr. hvedemel

Topping:

2 spsk. olivenolie

½ – 1 tsk. groft salt

rosmarin – gerne frisk (skær nålene i mindre stykker) – men tørret rosmarin kan også bruges

Udrør gæren i vandet sammen med salt. Tilsæt de tre slags mel, hold lidt af hvedemelet tilbage – og ælt grundigt (5 – 10 minutter). Det må ikke blive for fast en dej.

Stilles tildækket til hævning 2-3 timer.

Æltes let og rulles ud – eller presses ud med fingrene, så den passer til en lille bradepande – ca. 30 x 24 cm.  Prik nogle gode huller spredt rundt på dejen. Dryp olivenolie over – den trænger ned i fordybningerne og drys med salt og rosmarin.

Sættes umiddelbart derefter i ovnen og bages ca. 15-20 min ved 225 grader.

Afkøler og serveres som et helt brød, der skæres ud i tern undervejs.

Brødet smager bedst nybagt.

Jeg havde æltet dejen, før jeg gik i kirke, så der gik faktisk 5 timer før brødet kom i ovnen, men det gjorde bestemt ikke noget med den lange hævetid.

 

 

Lækkert og saftigt – perfekt til ost og mad i små skåle 🙂

 

Ønsker dig en skøn mandag – med det flotteste klare vejr.

Jette