Jeg troede faktisk, at jeg havde skrevet om dem før her på bloggen – men det har jeg ikke. Jeg tænker på her på Arla’s opskrift. Disse små snitter, bagt kun med kakao, drysset med sukker og skåret på skrå. Husker du dem? 🙂 Vi har spist ret mange af dem her i huset – de er ret hurtige at lave, og smager bare super godt.
Og nu hvor alle kagedåser er tømt for småkager, og en fødselsdag hastigt nærmer sig, så er der god grund til at bage nogen. Det blev gjort i dag.
Som sædvanlig har jeg minimeret opskriften og ændret en anelse, men de er stadig genkendelige 🙂
Små skrå chokoladebrød (ca. 20 stk.)
100 gr. mel
65 gr. sukker
½ tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakao
60 gr. smør
1/3 tsk. bagepulver
1 spsk. creme fraiche
Bland alle de tørre ingredienser og smuldr smørret heri. Saml dejen med lidt creme fraiche. Dejen sættes i køleskab en times tid, inden den deles og trilles i to stænger. Kommes på en bageplade og trykkes lidt flade. Pensl dem med lidt vand og drys med lidt sukker.
Bages 10-12 minutter ved 175 grader.
Når de kommer ud af ovnen, skæres de straks i små skrå snitter. Når de er kolde kommes de i en kagedåse – og så er der lækre småkager til kaffen 🙂
Da jeg kiggede i kalenderen til i dag, viste det sig, at der er møde i eftermiddag – måske der ryger et par småkager der 🙂
God torsdag, en blæsende og ret kølig aprilsdag.
Jette
Septemberliv
De er rigtig gode. Jeg kan også godt anbefale chaisnitter, også fra karolines.
Det er dejligt med nemme opskrifter, når kagedåsen skal fyldes op :0)
Jette Holm Rosendal
Hej Kari. Den opskrift må jeg har kigget på 🙂 Karolines køkken har bidraget med mange gode opskrifter, og giver minder om studietid og gode stunder fra en lidt svunden tid 🙂