Forleden fik mine minikonfirmander til opgave at bage et fint brød – så det vil jeg også forsøge.
Men hvad er et fint brød ?
Det er der vist ikke nogen færdig formel for, men et brød bagt med umage, æltet og formet med omtanke – det tror jeg passer ind i den kategori 🙂
Et brød til weekenden kan bestemt godt være dette – enkelt og ligetil, og fint flettet.
Et fint brød
1 dl. ymer
2 dl. vand
15 gr. gær
1 tsk. groft salt
2 tsk. honning
2 spsk. olivenolie
75 gr. groft speltmel
ca. 300 gr. hvedemel
Opløs gæren i den kolde væske, tilsæt øvrige ingredienser og ælt godt igennem. Gem måske lidt hvedemel til senere.
Dejen hæver et par timer, før den æltes igennem igen – og flettes 🙂 Jeg forsøgte med 5 “snore” Det gik okay, men dej er ikke som almindelig snor, så det kan let gå i stykker undervejs 🙂 Dejen kan også formes til et helt almindeligt brød.
Efterhæver, mens ovnen varmer op til 200 grader og bages ca. 25 minutter. Afkøler på en rist.
Og så er der – som jeg har skrevet før – lækkert nybagt brød. Det er virkelig bare godt 🙂 Og lige til at hygge med inden døre på en grå og våd november dag.
God weekend.
Jette
Christina / TheBigMeowski
Hvor er det et smukt brød 🙂
Jette Holm Rosendal
Tak 🙂 somme tider er det lidt sjovt at forme brød lidt anderledes. Håber det går godt hos dig, trods alle genvordighederne. Kh
Christina / TheBigMeowski
Helt enig 🙂 Tak, Jette, jeg kæmper stadig med det hele, men forhåbentlig når det et tåleligt niveau på et tidspunkt.