Kavalkaden af billeder fra det lille hus fortsætter 🙂 Men det er bare så dejligt at være nået hertil. At det er indretning og glæden over fine detaljer der fylder nu.
I går fik jeg samlet den lille fugl øverst. En afskedsgave, fra da jeg stoppede som præst i Kauslunde og Gamborg. Den lille fugl er samlet af små stykker udskåret træ, og det gav lidt hovedbrud at få stykkerne til at falde i hak. Og alt imens gik tankerne baglæns til en æra, der var slut. Nu står fuglen og er klar til at få luft under vingerne 🙂 Fuglen er fra Lovi.fi, en spændende lille virksomhed, jeg aldrig før har hørt om.